17. april 2023

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Sudan skal reddes fra sig selv

Hvordan? Sudan! Nej, det duer ikke. Sudan er ikke sådan at sælge med smarte reklameslogans. Det bider ikke på; det nordøstafrikanske land føles ikke som en oplagt turistdestination. Afrika-farere, eventyrere og Palle Huld-typer, der vil sydover til fx Kap Horn på motorcykel, viger instinktivt udenom. I weekenden blussede en voldsom væbnet konflikt op mellem den […]

Kære læser

Overladt til fængslet

Der er ikke rigtig nogen god oversættelse for Damn if you do, and damned if you don’t. Længe har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg krævet at løslade den russiske oppositionsleder Alexei Navalnyj. Foreløbigt er der ikke sket meget, og Navalnyjs helbred er kun blevet værre. Navalnyj er nu i en “kritisk situation”, sagde den politiske aktivist og […]

Det bedste vi har set

Kipchoge-udfordringen 

Kipchoge-udfordringen 

Mandag snører mere end 30.000 deltagere i det berømte Boston Marathon deres løbesko. En af dem er den kenyanske atlet Eliud Kipchoge. Det vil ikke undre nogen, hvis Kipchoge krydser målstregen i Boston som den første – og formentlig flere minutter foran andenpladsen. Sidste år slog han verdensrekorden ved at løbe Berlin Marathon på 2 timer, 1 minut og 9 sekunder. Det har afledt en udfordring på de sociale medier, hvor andre dødelige forsøger at holde samme tempo. En skribent på Inside Hook har gjort forsøget og fået meget ondt i benene.

Begravet bestikkelse

Begravet bestikkelse

Fem støvede containere med diplomatiske gaver i et aflåst rum i Europa-Parlamentet har fået fornyet opmærksomhed efter afsløringer af Qatar og Marokkos påståede bestikkelse af EU-parlamentarikere. Politico inviterer ind i rummet, hvor en Huawei-telefon fra 2013, et glas med fransk sennep og mange flasker dyr vin opbevares i bureaukratisk limbo – hverken modtaget eller afvist.

Skæbnen står ikke skrevet i stjernerne

Alligevel tror 27 pct. af amerikanerne og 23 pct. af franskmændene på astrologi, mens 46 pct. af mexicanerne sætter lid til deres horoskop. Den tidligere franske præsident Charles de Gaulle, dronning Elizabeth I af England og den indiske premierminister Indira Gandhi kiggede ligeledes op mod de lysende himmellegemer, når de skulle træffe vigtige beslutninger. Videnskab.dk fortæller historien bag en af de mest populære pseudovidenskaber.

Spisesedlen

Mindst 97 er dræbt og 365 såret i Sudan. Det skriver The Guardian, efter spændinger mellem den sudanesiske hær og den paramilitære organisation Rapid Support Forces (RSF) har ført til væbnet konflikt. FN har søndag plæderet for en våbenhvile for at muliggøre evakueringer, men efterfølgende har man stadig har kunnet høre skud i hovedstaden Khartoum. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen har byens hospitaler ikke nok forsyninger til at hjælpe ofrene.

Ruslands ambassade involveret i spionage. Ifølge DR har en fængslet russisk forsker udleveret stjålne oplysninger fra Danmarks Tekniske Universitet og virksomheden SerEnergy til den russiske ambassade. “Det er en alvorlig sag, som viser, at der er en spionagetrussel rettet mod store dele af det danske samfund,” udtaler kontraspionagechef i PET Anders Henriksen.

32-årig tiltalt for frihedsberøvelse og voldtægt af 13-årig pige. Det står klart efter dagens grundlovsforhør ved Retten i Næstved. Søndag meddelte Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, at man havde fundet pigen i live, efter hun havde været bortført i over et døgn. Den tiltalte erkender delvist sigtelserne, skriver TV 2. Der er foreløbig nedlagt navneforbud i sagen.

Sofie Carsten Nielsen får nyt job i Dansk Industri. Dermed forlader den tidligere leder for Radikale Venstre Folketinget og dansk politik. DI oplyser i en pressemeddelse, at Carsten Nielsen tiltræder stillingen som EU Bio Project Director. Ifølge Berlingske overtager suppleant Stinus Lindgreen folketingsmandatet for partiet.

Den tidligere politiker Atiq Ahmed dræbt under TV-interview i Indien. Tre gerningsmænd, der udgav sig for at være journalister, skød og dræbte Ahmed og hans bror. Det skriver nyhedsbureauet AFP. De to brødre var kortvarigt løsladt for at få foretaget en helbredsundersøgelse. Ekspolitikeren har siden 2019 været fængslet for kidnapning.

Et sidste ord

Hvis bare der dog var en nem måde at se varerne i en køleskab på

På gensyn i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12