Sommetider støder man på ord og begreber, der er blevet så overlæsset med forskellige betydninger og konnotationer, at de næsten bliver helt meningsløse. Måske har man en svag fornemmelse af, hvad de engang er blevet brugt til, men nu står de mest som en tom beholder, folk kan anvende efter forgodtbefindende – og som ingen derfor kan blive enige om at definere.

Tag et ord som “woke”, som vi vil nærstudere i næste lektion. Hvad der egentlig menes med det – og om det er et hæderstegn eller brændemærke – afhænger i høj grad af, hvor du befinder dig politisk og kulturelt. Samtidig er det, som om du ikke længere kan pinpointe, præcis hvornår folk begyndte at bruge det. Ordet trænger kort sagt til at blive skrubbet fri for både spin og snavs, så du bedre kan gennemskue det. Det trænger til at blive begrebsrenset.

I løbet af denne uge vil vi forsøge at give dig en håndfast guide til, hvordan man kan gennemføre sådan en begrebsrens. Velkommen til Føljetons nye efterårsskole. /David Dragsted

Verdensberømt idéhistoriker: Jeg voksede op under Anden Verdenskrig. Krisen i dag er meget værre

Quentin Skinner var under coronatiden inde til en langsom samtale hos Information, som både kan læses og lyttes. Her kommer Skinner bl.a. også ind på sit syn på historie og metode: “Jeg tror, det er meget nyttigt for os her og nu at tænke over, hvordan man har tænkt helt anderledes om nogle af vores grundlæggende begreber. Det gælder om at opdage måder at tænke på, som blev opgivet, og veje, som folk valgte ikke at følge.”

For Ludwig Wittgenstein, language is a game, but not a frivolous one

Sprogfilosofiens historie er lang og ordrig. Skinner er eksempelvis inspireret af filosofferne John Austin og John Searle, der begge er blevet kendt for deres teorier om såkaldte talehandlinger. De er igen inspirerede af den indflydelsesrige filosof Ludwig Wittgenstein, og sådan kan man jo blive ved. Meget passende har Aeon en 42 minutter lang video, hvori John Searle udlægger Wittgensteins filosofi i en samtale med populærfilosof og tv-vært Bryan Magee. Den er fra 1987, og er både tør og britisk på den helt rigtige måde.

Doppelganger: A Trip Into the Mirror World

Selvom den på ingen måde kun handler om “pipikism”, er Naomi Kleins Doppelganger en dybt medrivende analyse af den rundtossede tid, vi lever i.

Kamelåså!

Hvad er konsekvensen af, at vi ikke længere forstår hinanden? Det har det norske tv-program Uti vår hage haft et skønt bud på i en stedsegrøn sketch.

I morgen skal det som sagt handle om “woke”. Prøv allerede nu at tænke over, hvordan du selv vil definere ordet – og send gerne din definition til os. Find derefter en nyhedsartikel, hvor det optræder (en hurtig søgning hos fx Berlingske eller DR burde gøre tricket). Stemmer brugen af ordet overens med din definition? Og er det overhovedet til at sige, hvad det her skal betyde?