16. oktober 2018

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Merkel månedronning

I midten af 1800-tallet levede der en ulykkelig konge i Bayern. Kong Ludwig II blev født i 1845, og allerede i sin barndom var han plaget af ensomhed og ditto en melankolsk livsførelse. Ludwig besteg tronen som 18-årig efter sin fars død, men den unge konge var tilsyneladende ganske uforberedt på de pligter og opgaver, […]

Kære læser

Nationalsymbol på to hjul

Vi er nået til fjerde etape i cykelløbet Vuelta a España, og det baskiske hold Euskadi-Murias kæmper for at vise, hvad det duer til – vise de baskiske farver. Men det er varmt, meget varmt, og rytteren Aritz Bagues savner den friske bjergluft i sin hjemprovins Gipuzkoa.

Spisesedlen

Stefan Löfven skal nu forsøge at danne regering. Löfven har fået grønt lys fra Riksdagens talman Andreas Norlén til at forsøge at finde flertal for en ny svensk regering. Det sker efter, at Moderaternes leder Ulf Kristersson har måttet kaste håndklædet i ringen efter to ugers forhandlinger. Sverige står altså fortsat uden en ny regering mere end en måned efter valget 9. september.

Regeringen vil gøre det muligt for umynddiggjorte at stemme. I Danmark findes der cirka 1.900 personer der, pga. deres psykiske eller fysiske tilstand, ikke har retten til at stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger. Det vil regeringen lave om på ved at ændre loven om værgemål. I praksis vil det betyde, at på trods af at man har en værge til fx at ordne sin privatøkonomi, skal det ikke længere udelukke, om man kan stemme.

Australiens premierminister åben for at flytte ambassade til Jerusalem. Scott Morrison, der tiltrådte posten som premierminister i august, har tirsdag udtalt, at han ser det som et ”fornuftigt” forslag at flytte Australiens ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem. Det skabte i maj store protester i Gazastriben, da USA gennemførte flytningen af deres ambassade til Jerusalem.

Det er nu ulovligt at sove på gaden i Ungarn. En ny lov er mandag trådt i kraft i Ungarn, som i praksis gør det ulovligt for hjemløse at sove på offentlige steder. Loven er af en ekspert fra FN blevet kaldt ”ondskabsfuld og inkompatibel med den internationale menneskerettighedslov”. Det estimeres, at der er omtrent 20.000 hjemløse i Ungarn men kun plads til 11.000 i statsdrevne herberger.

Tyrkiske efterforskere har forladt det saudiske konsulat. De opholdt sig i og omkring bygningen i otte timer for at efterforske sagen om den saudiske Washington Post-journalist Jamal Khashoggis forsvinden. USAs præsident Donald Trump sender nu udenrigsminister Mike Pompeo til Saudi-Arabien for at tale med Kong Salman om de to landes fremtidige samarbejde.

Et sidste ord

Det her er et af de sjoveste malerier, vi længe har set. I Det Hvide Hus hænger et billede, hvor Trump sidder med tidligere præsidenter, blandt andre Abraham Lincoln, og nyder, hvad der ligner et godt glas cola. De hygger sig rigtig, den flok bonkammerater.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12