16. juni 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Om at få tæsk med en EU-sok

”Biiib! Biiib! KRUSJ, GRONK … Biib! Biib!” Du ser forsigtigt rundt i den blinkende skrotbunke af et transportmiddel, du befinder dig i. Over for dig står din tidsrejsekaptajn og klamrer sig til det komisk store urværk, som han netop har skruet på for at sende maskinen og jer ud på en rejse i tid og […]

Kære læser

Skate-serien Betty er som skabt til sommeren

Skateboardingen har de sidste par år fået en mindre renæssance på det store lærred. Den ekstremt anbefalelsesværdige dokumentarfilm Minding the Gap tog i 2018 filmfestivalen Sundance med storm. Skuespiller Jonah Hill debuterede som instruktør med det rørende coming-of-age-drama Mid90s, der var et lige dele kærlighedsbrev til skateboardet og 90’ernes musik og slacker-livsstil (og instruktør Larry […]

Spisesedlen

Ny affaldsaftale. En ny aftale mellem samtlige Folketingets partier på nær Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er her til formiddag blevet præsenteret i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. I aftalen fremgår det, at et almindeligt parcelhus skal sortere affald i 10 forskellige typer, og samtidig skal de mest forurenende og mindst effektive forbrændingsværker lukkes. Ifølge klimaminister Dan Jørgensen vil aftalen mindske CO2-udledningen med 0,7 mio. ton.

Søren Ulrik Thomsen stopper som formand for Det Danske Akademi. Den danske digter og forfatter har valgt at trække sig fra den prestigefyldte post som sekretær i Det Danske Akademi. Han bliver dog siddende som aktivt medlem af akademiet. Formandsskiftet kommer et par måneder efter, at fire forfattere forlod akademiet i protest mod medlemmet Marianne Stidsen. Professor i dansk litteratur Lasse Horne Kjældgaard overtager Thomsens formandspost.

LGBTQ-personer vinder sag i USA’s højesteret. Amerikanske virksomheder må ikke fyre ansatte på grund af deres seksualitet. Det har USA’s højesteret
afgjort. Seks ud af ni højesteretsdommere stemte for forslaget. Det sker, selvom USA’s højesteret lige nu har et flertal af konservative dommere.

Trump vil trække soldater ud af Tyskland. Den amerikanske præsident, Donald Trump, fortæller på et pressemøde, at han vil trække 9.500 amerikanske soldater ud af Tyskland. Ifølge Trump bruger Tyskland ikke tilstrækkeligt med ressourcer på NATO-samarbejdet, og det er årsagen til den amerikanske troppeudtrækning. Efter udtrækningen vil der være ca. 25.000 amerikanske soldater i Tyskland.

Drabssigtede Tom Hagen udlover milliondusør. Den norske milliardær Tom Hagen har udlovet en dusør på ti millioner norske kroner til den person, der kan hjælpe med at finde hans forsvundne kone. Tom Hagen er selv sigtet for drab eller medvirken til drab på hustruen Anne-Elisabeth Hagen. Hun forsvandt fra deres fælles bolig 31. oktober 2018.

Et sidste ord

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12