16. august 2023

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Den kinesiske Løkke

Ret skal være ret: Det er virkelig ikke nemt at være politiker. Ikke nok med, at man konstant skal finde sig i spørgsmål fra obsternasige journalister (eller alternativt blive bedste venner med dem på enten Instagram, Facebook eller Aftenshowets sofa), så skal man også stå på mål for alle de fejltrin, man uværgerligt kommer til […]

Det bedste vi har set

Luka Holmegaard skriver om fællesskab, flydende kroppe og badeture, uden at gøre et større plask.

Panjshir er lig med modstand

“Siden dengang har han levet i konstant frygt. Interviewet med en dansk journalist frygter han vil koste ham friheden – og måske livet. Når han alligevel taler, er det, fordi omverdenen skal have kendskab til de forbrydelser, som foregår i Panjshir. Da bilen stopper, stiger han ud, siger farvel og kigger atter paranoidt over skulderen, mens han forsvinder i det støvede bakspejl. Men frygten har ikke forladt bilen, og den lokale chauffør udbryder få sekunder efter: ‘Nu synes jeg, at vi skal forlade Panjshir’. Han frygter for sin egen sikkerhed, kildernes sikkerhed og Talibans overvågende blik.” Den danske journalist og dokumentarist Nagieb Khaja er med en falsk identitet rejst tilbage til Afghanistan to år efter, at Taliban overtog kontrollen over landet.

+ Lyt også til Khajas tre afsnit af Udsyn på DR P1: ‘Tilbage til Taliban‘.

++ ‘Nogle gange ville jeg ønske, at verden kunne høre min stemme‘. En ung afghansk kvindes dagbog om sit liv, efter at det blev vendt totalt op og ned.

+++ CNN: Afghanske kvinder bliver “slettet fra alt”.

Wes Anderson i en videobutik…

… hvor han taler om film (video, 21 minutter).

Ud ad en tangent

Queen-forsangeren Freddie Mercurys (1946-1991) gamle lille fine chinoiserie-flygel er sat på auktion. Hvis du er heldig, kan det blive dit for 40.000 britiske pund.

Spisesedlen

EU-observatører indrømmer at være blevet beskudt i Nagorno-Karabakh – kort efter de erklærede nyheden falsk. (EU i Armenien)

Hundredvis af forskere fordømmer EU’s flygtningeaftale med Tunesien. (Mediapart)

Oljefondet tjener 1.501 mia. norske kr. i første halvår. Først offentliggjort ved en fejl. (E24)

Regeringen vil ligestille hetero- og homoseksuelles mulighed for at donere blod. (Altinget)

USA beder Iran om at stoppe dronesalg til Rusland. (Financial Times)

Tyskland legaliserer cannabis: “Et paradigmeskifte”. (Tagesspiel)

Letland sender militær til den belarusiske grænse. (Reuters)

Nærsynet

Teslaer i Tulsa

Teslaer i Tulsa

Den var engang kendt som verdens oliehovedstad. Midt i Tulsa, der ligger oven på Arkansas-floden i den amerikanske delstat Oklahoma, troner figuren ‘The Golden Driller’ til minde om byens fossile fortid. Men den gyldne statue har skiftet ham. For tre år siden fik den Elon Musk-maske og rød mave, da Tesla-ejeren udpegede byen som hjemsted for sin nye samlefabrik.

Selvom indbyggerne i Tulsa normalt bliver anset for at være ganske konservative, har de lagt olien bag sig og omfavner i stedet vindmøller, solceller og elbiler. I det hele taget går den grønne omstilling i USA hurtigere, end de fleste af os tror, skriver The New York Times et år efter Joe Bidens klimaskattelettelser blev præsenteret.

Man skulle tro, at Tulsa var det håbefulde eksempel på, at selv de sorteste oliesyndere kan omvendes. Lige indtil man når citatet fra vindmøllechefen J.W. Peters, der for seks år siden havde under 400 dollars på sin konto, men nu er blevet millionær på at sælge vindmøller: “Miljøfordelene er gode […] men de fleste gør det for den økonomiske mulighed.” Så meget for klimaet.

  • The New York Times følger op med argumentet, at forbrugerne er for langsomme om at indse, at Teslaer er fremtiden. Og så er der den anden side af historien: At elbiler faktisk i sidste ende forurener mere end benzinbiler. “Vi kommer alle til at betale prisen,” skriver The Atlantic. Måske vi skulle køre mindre?

Et sidste ord

Hvilken karakter ville SVM-regeringen mon få til danskeksamen?

Du nåede midten af ugen. Du kan godt klare to dage endnu.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12