16. august 2016

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Med ulydighed skal land bygges

Kære Føljeton-læser I et sundt demokrati forventes det, at borgerne følger de folkevalgte politikeres love, indtil de har mulighed for at vælge nogle nye. Men hvad gør man, når en lov strider imod alt, hvad man står for som menneske? Det åbenlyse svar er, at man da har at rette ind. Men så har vi […]

Det bedste vi har set

Internetkriger og kommentarsporsklovn

En ‘internetkriger’, der i øvrigt er lektor i fransk og tysk: ”Tidligere sværgede jeg til Jyllands-Posten. Men nu er jeg gået over til at læse Berlingske, fordi jeg føler mig mere hjemme i debatmiljøet her. Og det bliver heller ikke DF, der får min stemme næste gang. DF vil gerne være underklassens parti. Men jeg føler mig borgerlig og er akademiker. Derfor synes jeg også, Danskernes Parti er for primitive. De siger, at alle skal sendes hjem. Men jeg synes, at hvis folk bliver assimileret og har taget afstand fra islam, kan de godt være her. Derfor passer Nye Borgerlige bedre til mig.” Scary – og dårlig reklame for Berlingskes debatmiljø. Kommentarsporsklovn.

Interview med Goebbels’ 105 år gamle sekretær

Fra 1933 til 1945 var Joseph Goebbels propagandaminister i Det Tredje Rige. Som bekendt begik han selvmord sammen med sin kone i Hitlers førerbunker i Berlin, efter at de havde taget livet af deres fire børn. Men Goebbels’ sekretær lever stadig. Brunhilde Pomsel er 105 år gammel, og The Guardian har interviewet hende i forbindelse med en ny dokumentar om hendes liv. ”De folk, som i dag siger, at de ville have kæmpet imod nazisterne – jeg er sikker på, at de mener det, men tro mig, de fleste af dem ville ikke have gjort det,” siger hun, for det var, som om ”der hvilede en trolddom” over Tyskland. Skræmmende læsning.

Spisesedlen

En omdiskuteret voldtægtssag endte i går med, at Østre Landsret idømte tre unge mænd fængselsstraf for voldtægt og voldtægtsforsøg af en ung kvinde i Herfølge. Retten i Roskilde havde ellers tilbage i april frikendt mændene, da man ikke fandt tilstrækkelig bevis på, at den unge kvinde havde været ude af stand til at sige fra.

Et hospital i Yemen blev mandag ramt af et luftangreb, der dræbte mindst 11 og sårede 19. Det bekræfter Læger uden Grænser, der er på stedet. Ifølge Al Jazeera var det en Saudi-Arabisk ledet koalition, der stod i spidsen for angrebet på hospitalet.

IS-krigere aner intet om islam. Associated Press har analyseret mere end 3.000 spørgeskemaer, som IS-rekrutter har udfyldt. Det viser sig, at gruppen er fuld af islamistiske fundamentalister, som er helt blanke, når det drejer sig om deres påståede religion. To briter forberedte sig ligefrem på hellig krig med bøgerne ‘Islam for Dummies’ og ‘The Koran for Dummies’.

Mystiske hackere siger, de har hacket en gruppe, der hacker for den amerikanske sikkerheds- og efterretningstjeneste NSA. Det er uklart, hvad motivet er, men gruppen, der kalder sig The Shadow Brokers, har lagt nogle filer ud, der skulle bevise, at det ikke bare er en påstand. Gruppen tilbyder at lægge endnu flere filer ud, hvis de får en million bitcoins (svarende til 568 millioner dollars). Meget tyder på, at NSA har forsøgt at hacke nogen, som så har hacket tilbage, siger ekspert.

Kinesisk OL-svømmer prises for at bryde menstruationstabu. Kinesiske sportsfans roser den 20-årige svømmer Fu Yuanhui på sociale medier for at være ærlig omkring sin menstruationscyklus’ mulige indvirkning på en skuffende fjerdeplads i 4 x 100 meter medley. ”Det er, fordi jeg fik menstruation i går, så jeg følte mig ekstra træt – men det er ikke en undskyldning. Jeg svømmede heller ikke godt nok,” sagde hun til kinesisk stats-tv.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12