15. september 2017

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Troldehæren sover aldrig

Tænk, hvis Hillary Clinton var blevet USA’s første kvindelige præsident? Ville Nordkorea i nat have affyret et missil ind over Japan, hvis Donald J. Trump ikke var blevet valgt som USA’s præsident? Ville hele dette psycho-infantile våbenkapløb være ved at løbe løbsk lige nu, hvis klodens to mest uberegnelige macho–statschefer ikke konstant gejlede hinanden op […]

Kære læser

Colonial showdown – kortspillet

Føljeton er mediepartner på Gl.Holtegaards nye udstilling om Danmarks tid som kolonimagt. Den kommende weekend på Gl. Holtegaard står i paneldebatternes tegn, og hvis du synes, det lyder kedeligt, tager du fejl. Du tager GRUELIGT fejl. Søndag kl. 12-12.40 byder for eksempel på en debat med titlen ‘Én gang koloni…’, og her tørner historikeren Thorkild Kjærgaard sammen med journalisten Mads Brügger, sociologen Ulla Holm, kønsdebattøren Henrik Marstal og lektor Yannick Harrison. Og vi mener ‘tørner’. Det er folk med meninger, og det kan gå helt galt! I dag kridter vi banen op med en præsentation af de fem kombattanter som spillekort.

Spisesedlen

Flere sårede efter eksplosion i Londons undergrund. Politiet i London undersøger lige nu årsagen til den eksplosion, der skete i morges i en togvogn ved metrostationen Parsons Green i det sydvestlige London. Flere personer er sårede i forbindelse med eksplosionen, som politiet efterforsker som terror.

27-årig kendt skyldig i drab på dansk politibetjent. Retten i Glostrup har her til formiddag fundet en ung mand skyldig i drabet på politibetjent og hundefører Jesper Jul, der døde i december sidste år af skud i hovedet. Den 27-årige erkender sig skyldig i grov vold med døden til følge, i at have stjålet gerningsvåbnet og ulovlig våbenbesiddelse, men nægter sig skyldig i manddrab.

Bavarian Nordic-aktien halveret på grund af mislykket kræftmiddel. Torsdag aften oplyste det danske biotekselskab, at et fase 3-studie med midlet Prostvac, der bruges til behandling af prostatakræft, er blevet stoppet. Studiet har været inddelt i tre grupper, hvoraf den ene har fået placebo. Da data ikke viste forskelle på de tre grupper, har en uafhængig dataovervågningskomité erklæret yderligere forskning ”formålsløs”.

Brasiliens præsident anklages igen for lovovertrædelser. For en måned siden lykkedes det den brasilianske præsident Michel Temer at undgå en retssag i forbindelse med en korruptionsanklage. I går blev han så anklaget for yderligere to lovovertrædelser. Præsidenten anklages nu for at ville forhindre rettens arbejde og for at være leder af en kriminel organisation.

Cassinis sidste rejse. Rumsonden Cassini, som NASA, ESA og det italienske rumagentur sammen sendte ud i rummet i 1997, styrer i dag over middag (dansk tid) gennem Saturns skydække på sin sidste rejse. Den har på 20 år fløjet otte milliarder kilometer og i øvrigt 300 gange rundt om Saturn. Signalet fra Cassini er 83 minutter om at nå Jorden. Linket her er direkte til NASA.

Et sidste ord

Philip Ytournel er ikke bare en guttermand, han er også en af Nordeuropas bedste og sjoveste bladtegnere. Hvis vi havde pengene, ville vi købe ham fri af Politiken, så han i stedet kunne græsse på Føljeton. Her kaster Ytournel en blændende tegning ind i den verserende mæslingediskussion.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12