15. juli
Kære læser
Hvad nu hvis alt virkelig var bedre i gamle dage? Hvis vi faktisk kom hinanden mere ved, var mere nærværende, havde færre bekymringer og generelt var bedre mennesker. Hvad nu hvis de unge er helt gennem fordærvede, kloden er døende, og Bob Dylan er blevet dement og ikke kan synge længere? Tja, det er da […]
Kære læser
I Danmark bød det nyligt afholdte Folketingsvalg på en overraskende styrkelse af de gamle magtpartier. Det er dog mest af alt udtryk for dansk exceptionalisme, for i resten af Europa bløder de gamle partier stemmer på voldsom vis. I denne uge undersøger vi, hvad der gik galt for magten i Europas mest magtfulde lande – […]
Spisesedlen
Iran vil forhandle med USA. Men landet kræver dog som udgangspunkt, at USA dropper sanktionerne mod landet og indgår i atomaftalen igen, hvis der skal være dialog. Udenrigsminister Mike Pompeo er skeptisk og tror ikke, Iran har andet med til bordet end den gamle aftale, som Obama-administrationen forhandlede på plads, ”og Trump og jeg mener, den er katastrofal,” siger Pompeo til The Washington Post.
Ebola-udbrud i afrikansk millionby. Den smitsomme og farlige sygdom er opdaget i millionbyen Goma, der ligger i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) nær grænsen til Rwanda – 350 kilometer syd for det sted, hvor et stort udbrud af ebola blev registreret for et år siden. I perioden mellem 2013 og 2016 var der ebolaepidemi i det vestlige Afrika. Flere end 11.300 mennesker døde.
Ballademager fanget med ansigtsgenkendelse. Det skete inden gårsdagens superligakamp mellem Brøndby og Silkeborg, hvor hjemmeholdet Brøndby for første gang havde taget systemet med ansigtsgenkendelse i brug i et forsøg på at forhindre bortviste fans i at komme igen.
Strandtudsen er tilbage på Amager. Danmarks svar på pandaen kalder biologer den lille padde, der tidligere boede på Kalvebod Fælled, da det endnu var militært øvelsesområde, men da militæret forsvandt, forsvandt tudsen også, så derfor har Naturstyrelsen fået ryddet et stort område og gravet 20 friske vandhuller til glæde for fælledens fugle og padde, og det var noget, Strandtudsen kunne lide.
Djokovic vinder Wimbledon over Federer efter historiens længste finale. Finalen varede 4 timer og 57 minutter og overgik dermed 2008-finalen, som var den hidtil længste, med ni minutter. Djokovic vandt med cifrene 7-6, 1-6, 7-6, 4-6, 13-12.
Et sidste ord
Er man på Twitter, kan det være på én gang opmuntrende og deprimerende at følge Darwin Award, der hvert år uddeler priser for det mest idiotiske uheld. Hvis man var i tvivl, kan man her dagligt forvisse sig om, at den sidste dag er nær.