15. august 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Borgerligt tusmørke

Vi skrev jo forleden, at Lars Løkke Rasmussens partiformandskab og den (mere eller mindre) interne ballade i Venstre kommer til at stjæle overskrifter i pænt lang tid fremover. Men vi orker ikke mere lige nu, vel? Måske løser de selv problemerne, og inden længe er alt godt. Ikke? Så lad os tale om noget andet. […]

Kære læser

Nu ser Salvini ikke længere sååå stærk ud

Den er hjemme. Italiens stærke mand, vicepremierminister Matteo Salvini, 46, har lignet en million her i august, som er italienernes store sommerferiemåned. Han har tilbragt tid ved stranden, han har gået rundt med sand mellem tæerne i trunks, bar overkrop og et krucifiks dinglende fra en halvlang, gylden halskæde, han har sænket sit kun lettere […]

Spisesedlen

Søren Pape i angreb på Lars Løkke. Lige nu er der ikke ”ikke (…) nogen borgerlig statsministerkandidat”. Sådan lyder det fra den konservative formand Søren Pape Poulsen, der i et interview til Berlingske retter en hård kritik mod sin formandskollega fra Venstre. Pape kalder Løkkes flirt med Socialdemokratiet for ”et stort svigt”, og han giver Løkke skylden for blå bloks ”historisk ringe situation”.

Statsministeren vil have mere grænsekontrol og overvågning. Statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) holdt i går pressemøde om eksplosionerne i København. Her lagde Frederiksen op til, at der skal øget kontrol ved grænsen til Sverige, ligesom regeringen også ønsker øget videoovervågning. To svenske mænd er mistænkt for at stå bag sidste uges sprængning ved Skattestyrelsen.

Kinesisk paramilitær ved grænsen til Hongkong. Kinesiske styrker laver militærøvelser i byen Shenzhen, der ligger på grænsen til Hongkong, og den amerikanske udenrigstjeneste har udtrykt deres bekymring for, at de kunne blive indsat i forbindelse med demonstrationerne i byen. Den amerikanske præsident Donald Trump har på twitter opfordret Kina til at finde en ”human” løsning på konflikten.

Mærsk vender minus til plus. Sidste år havde Mærsk i andet kvartal et underskud på 213 millioner kroner. I år er der i stedet et overskud på 1.020 mio. kr. Årsagen til det forbedrede resultat er, at transportgiganten har kunnet have flere containere på deres skibe og har fået lidt højere priser for det. Ligeledes er det lykkedes for Mærsk at sænke deres omkostninger.

A$AP Rocky kendt skyldig i overfald. Byretten i Stockholm meddelte i går, at den amerikanske rapper er blevet kendt skyldig i overfald. Rapperen får en betinget fængselsstraf og en bøde. Overfaldet skete ved en episode i slutningen af juni, hvor en konflikt med en 19-årig mand endte med et slagsmål i Stockholms gader. Sagen har fået stor bevågenhed, fordi USA’s præsident Donald Trump aktivt forsøgte at blande sig, da rapperen sad varetægtsfængslet i Sverige.

Et sidste ord

Af og til kommer der noget rigtig godt ud af, at nogle mennesker har for meget tid på hånden. Fx ham her, der laver en stregtegning over et døgn (eller 24 timer i streg – hæhæ), hvor han ikke én eneste gang løfter pennen fra papiret. Imponerende.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12