15. april 2021

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Danmark: Europas nye antivaxxer?

Man kan næsten forestille sig, hvordan landets anti-vaxxers efter onsdagens pressemøde har siddet fuldstændig mundlamme tilbage. Her fortalte enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen og direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, nemlig, at Danmark helt lader coronavaccinen fra AstraZeneca udgå fra vaccineplanen. “Hvis myndighederne IKKE vil lade mig få den her vaccine, er det så lige præcis […]

Kære læser

Helt kanon

Selvom den første VK-regering i starten af 00’erne havde travlt med at slås mod vindmøller i form af “ekspertvældet“ og smagsdommeri, fandt de dog tid til at udforme en kanon for dansk litteratur, som gymnasieelever siden 2004 har skullet trækkes igennem. Den blev udarbejdet af eksperter, og på listen finder man deres bud på Danmarks […]

Det bedste vi har set

Spis brød til, ‘Seaspiracy’!

Spis brød til, Seaspiracy!

Man kan jo godt mærke det, når man sidder og ser Netflix-dokumentaren Seaspiracy om (over)fiskeriets negative indvirkning på klodens tilstand: Der er fuld fart på, men den er også fuld af manipulationer og fejlslutninger. Det ville godt nok have klædt den at få ryddet op i det værste sludder. Når det er sagt, er der mange gode stemmer i Seaspiracy, som ikke løber med en halv vind – fx den legendariske marinbiolog Sylvia Earle og den britiske journalist og aktivist George Monbiot. I denne tekst i Vox går marinbiologen Daniel Pauly i rette med flere af dokumentarens fejlagtige oplysninger, bl.a. at verdenshavene skulle være uden liv 2048.

+ George Monbiot i The Guardian: “Seaspiracy shows why we must treat fish not as seafood, but as wildlife.“

Atlas i øregangen

Atlas i øregangen

Vores kære, ikke bare dygtige og idealistiske, men også humørfyldte og aldrig opblæste venner på Atlas er nu begyndt at udkomme med et lydmagasin to gange om måneden – ‘Atlas Oplæst’. Det drejer sig om nye artikler og uimodståeligt materiale fra arkivet, som udvælges og præsenteres af tilrettelæggeren og guldstemmen Josefine Maria Hansen. Temaet for det nyeste afsnit er autenticitet over for overflade. Find det her eller hos Spotify eller Apple, eller hvor du nu hører din podcast.

Hvad smager godt sammen?

Hvad smager godt sammen?

Fascinerende kvantitativ analyse i videnskabsmagasinet Nature: Hvilke ingredienser fra alverdens køkkener fungerer godt sammen? Hvidløg er gud, men peber skal man nu heller ikke kimse ad.

Spisesedlen

Danmark stopper med at bruge AstraZeneca-vaccine. På et pressemøde onsdag fortalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at man er enig med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i, at coronavaccinen er sikker og effektiv – men at man alligevel stopper med at bruge den, som følge af den sjældne, forøgede risiko for “alvorlige blodpropper, blødning eller lavt antal blodplader“. Danmark er det første land i verden, der har truffet den beslutning.

Danmark trækker også soldater hjem fra Afghanistan. Onsdag fortalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at Danmark vil begynde en gradvis tilbagetrækning fra Afghanistan. Det sker i samarbejde med NATO og USA. Den danske krigsindsats i landet begyndte i januar 2002 og har kostet mindst 43 soldater livet. På linje med USA vil tilbagetrækningen være gennemført inden 11. september i år.

Pfizer/BioNTech leverer ekstra doser i andet kvartal. Medicinalselskaberne meddeler, at EU-landene vil modtage yderligere 50 mio. vaccinedoser inden sommerferien. Af de ekstra doser vil godt 650.000 gå til Danmark, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Ifølge den opdaterede vaccinationsplan vil alle over 16 år være færdigvaccinerede i første uge af august. Planen tager dog endnu ikke højde for den nye Pfizer/BioNTech-leverance.

Blot tre pct. af Jordens økosystemer er intakte. Ifølge en ny videnskabelig undersøgelse finder man kun fragmenter af fuldkommen sund, uberørt natur i dele af regnskovene i Amazonas og Congo, i Sahara, i det østlige Sibirien og i det nordlige Canada. “Meget af hvad vi tænker som intakte habitater mangler arter, der er blevet jaget af mennesker, eller er gået tabt på grund af invasive arter eller sygdom,“ udtaler undersøgelsens hovedforfatter, Andre Plumptre fra Key Biodiversity Areas Secretariat i Cambridge.

Coinbase er blevet børsnoteret. Den populære handelsplatform for kryptovalutaer debuterede torsdag på Nasdaq-børsen i USA med en markedsværdi på godt 100 mia. dollars. Det gjorde bl.a. Coinbase mere værd end oliegiganten BP. Prisen på Bitcoin – som Coinbase sælger – steg med mere end 300 pct. sidste år. Forud for børsnoteringen satte kryptovalutaen ny rekord med en stykpris på over 63.000 dollars.

Et sidste ord

Katte kan være så uhøflige.

Ses!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12