15. april 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Der er noget i luften

Sikke en weekend. Sikke en weekend i Søren Kierkegaards København. Og sikke et syn, der mødte en, hvis man ankom lige til øllet klokken 14, da de sidste toner fra klokketårnet døde ud. Langs hegnet uden for Helligaandskirkens matrikel havde borgere og turister med fingerspitzengefühl taget opstilling, så man måtte kante sig igennem for at […]

Kære læser

Finsk valg bød på ældrepleje og populistisk klimakamp

Valggyser. Finland kan nu se frem til lidt af et parlamentarisk puslespil, efter et utroligt tæt valg søndag. Godt nok løb Finlands Socialdemokratiske Parti (SDP) i sidste ende med sejren med sammenlagt 17,7 pct. af stemmerne, men det højrenationale parti De Sande Finner ånder dem lige i nakken med 17,5 pct., ligesom det tredjestørste parti […]

Spisesedlen

23 er anholdt efter optøjer i København. Urolighederne begyndte, da aktivisten fra den yderste højrefløj, Rasmus Paludan, forsøgte at afholde en demonstration på Blågårds Plads på Nørrebro i København. Paludans demonstration blev afbrudt efter angreb fra moddemonstranter, og det udviklede sig i løbet af dagen til uroligheder, hvor der blev brændt biler, containere og cykler af og kastet brosten efter politiet. De fleste anholdte sigtes for brandstiftelse og vold mod tjenestemænd.

Finske socialdemokrater vinder smal sejr. Stemmerne er talt op efter parlamentsvalget i Finland, og de finske socialdemokrater fejrer, at de blev det største parti med 17,7 pct. af stemmerne. De blev dog kun marginalt større end partiet De Sande Finner, der placerer sig på den ydre højrefløj. De fik 17,5 pct. af stemmerne, mens den afgående premierministers Centerpartiet tabte en tredjedel af deres stemmer og endte med 13,8 pct.

Tidligere europæiske topledere: Følg ikke Trumps Israel-Palæstina-politik. I et indlæg der i dag bringes i flere europæiske aviser, opfordrer en gruppe af 38 tidligere europæiske udenrigsministre, statsledere og NATO-generalsekretærer til, at Europas politikere ikke følger Donald Trumps eksempel og modarbejder en fair tostatsløsning. Blandt underskriverne er flere tidligere danske udenrigsministre.

Ecuadors præsident: Assange ville forvandle ambassaden til en spioncentral. I et interview til The Guardian fortæller præsidenten, Lenín Moreno, at WikiLeaks-stifteren Julian Assange ikke overholdte vilkårene for sit asyl, eftersom han bl.a. ”blandede sig i andre staters anliggender” fra ambassaden. Assange har raget uklar med Moreno, efter WikiLeaks er blevet sat i forbindelse med en hjemmeside, der påstår, at Moreno har penge i skattely.

Flere arbejder efter de er nået folkepensionsalderen. En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at der i dag er dobbelt så mange som for ti år siden, der arbejder, efter de har nået folkepensionsalderen. I 2018 arbejdede 86.000 personer, selvom de havde rundet 65 og ville kunne gå på folkepension. Stigningen gælder både for faglærte og ufaglærte.

Et sidste ord

Der er premiere på den nye sæson af Game of Thrones i dag, og vi kan ikke vente med at komme hjem og se den. Desuden er det en glimrende undskyldning for igen at minde om, hvor fin en fyr Nikolaj Coster-Waldau synes at være. Her forklarer han dansk slang til det engelske publikum.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12