14. oktober 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Ligestillingens sløve padder

Den græske filosof Zenon kunne bare det med paradokser. Tag eksempelvis fortællingen om Achilleus’ kapløb med en skildpadde. For at gøre dysten mere fair, får skildpadden et forspring på 100 meter. At løbe sådan en distance er ingen sag for sagnhelten, men når han kommer til skildpaddens udgangspunkt, har skildpadden jo flyttet sig yderligere et […]

Kære læser

Polen hverken kan eller vil forlade EU

Polen har kastet en bombe under det europæiske samarbejde. I sidste uge erklærede landets forfatningsdomstol, at centrale EU-lovgivninger er i strid med forfatningen. Dommen beskrives som et dramatisk og afgørende skridt mod et egentligt Polexit og har forværret det betændte forhold til Bruxelles. EU har længe kritiseret Polen for at gå imod Europas kerneværdier ved […]

Det bedste vi har set

Mageløse møl

Mageløse møl

Syv møl filmet gennem makrolinser med 6.000 billeder i sekundet? Lige meget hvad du får tiden til at gå med på (hjemme)kontoret, så er det her dagens oplevelse.

Amoralske banker

Amoralske banker

“Når vi i dag straffer for eksempel narko- og spirituskørsel, så fastsættes bøderne ud fra gerningsmandens indtægter. Formålet er at sikre, at vedkommende kan mærke straffen, uanset om han/hun er kassemedarbejder eller direktør. Det samme bør vi i langt højere grad gøre, når vi straffer bankerne. Næste gang Danske Bank bliver involveret og dømt i en hvidvasksag, så skal de straffes med en bøde svarende til tre, seks eller ni måneders overskud. Så lover jeg jer for, at bankerne nok skal finde incitamentet til én gang for alle at tage sig sammen.“ Tarek Ziad Hussein, debattør og fuldmægtig i Justitsministeriet, skriver i Altinget om bankernes dårligdomme.

+ Noget helt andet nu vi henviser til Altinget: En glimrende tidslinje over Minksagen, som i disse uger granskes af Minkkommissionen.

USA’s næste store moralist

USA’s næste store moralist?

“Cirka halvvejs gennem Crossroads, Jonathan Franzens sjette roman, er den 15-årige Perry Hildebrandt blevet lettere opstemt af lidt gløgg ved en højtidelighed hos en lokal pastor og stiller to troende mænd et svært spørgsmål: Er det muligt at være ægte god?“ The New Republic anmelder  Crossroads, Jonathan Franzens nyeste stykke skønlitteratur. God anmeldelse – og bogen, der er den første i en trilogi, lyder heller ikke så tosset, men den er åbenbart ikke oppe på samme hylde som The Corrections fra 2001.

Spisesedlen

Dansker sigtet for drab med bue og pil. En mand har onsdag aften dræbt mindst fem personer og såret to med bue og pil i den norske by Kongsberg sydvest for Oslo. En 37-årig dansk mand med bopæl i byen er arresteret for mordet, oplyser norsk politi, der har afhørt ham natten til torsdag. Det er foreløbigt vurderingen, at han handlede alene.

Polen vil bygge mur til Belarus. Der har hidtil været soldater og pigtråd ved grænsen mellem Polen og Belarus. Nu vil den polske regering bruge ca. 2,6 mia. kr. på at opføre en permanent mur, der skal begrænse migranter i at krydse grænsen. Forslaget, der møder kritik fra menneskerettighedsorganisationer, blev førstebehandlet tirsdag og er sendt til vedtagelse i parlamentet.

Jobcentre har ikke henvist til konkrete jobs i to år. Københavns Kommunes jobcentre har i stedet lavet løsere aftaler med de ledige, der ikke kan sanktioneres, hvis aftalen brydes. Det viser aktindsigter fra Berlingske. Marianne Sørensen, direktør i Københavns Kommune med ansvar for jobcentrene, ved ikke, om det har stået på længere end de to år, men siger, at man nu vil rette op.

USA erstatter Kina som største bitcoinproducent. Efter et forbud fra den kinesiske regering i juni er al landets såkaldte bitcoinminedrift – der i 2019 udgjorde 75 pct. af verdens produktion – rykket til udlandet. Det betyder, at USA nu sidder på den største andel, efterfulgt af Kasakhstan og Rusland, viser data fra Cambridge University.

Verdens rigeste lande øger fortsat CO2-udledningen. Trods klimatiltag og store ord bruger verdens G20-lande stadig fossile brændstoffer i en grad, der forhindrer dem i at indfri egne løfter. Det konkluderer en ny rapport, der publiceret forud for COP26-klimakonferencen i Glasgow, Skotland, viser, at landene tilsammen vil have øget CO2-udledningen med 4 pct. i år.

Et sidste ord

Se lige her: det perfekte kup. Vuf!

 

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12