På dommedagskurs med Weyes Blood 

“’Det har altid været rigtig vigtigt for mig at sørge for, at min generation ikke bliver fuldstændigt opslugt af kapitalismen. Fordi det forekom mig, at det var det, der skete med millenials – og vores musik var virkelig kedelig.’ Hun mindes at være teenager og ‘spørge min far, fordi han selv var musiker, ‘Hvornår kommer den næste bølge? Hvornår kommer der nogen, der genopfinder musik igen?’ Fordi vi fik ‘NSync og Britney Spears og Hanson og Spice Girls, og det var skidt. (Hun er på det seneste blevet mere betaget af Spears.)“ Herligt portræt af musikeren Natalie Mering, der står bag pseudonymet Weyes Blood, om at identificere sig som en anden generation, at skrive en “doomer klassiker“, og hvordan hun som 15-årig byggede en 2,5 meter høj guitar, som hun havde med sig i en skitaske.

En verdenshistorie i tweets

Ak. Selvom Twitter “aldrig har været sjovere“, siden Elon Musk overtog og indførte ugennemtænkte verificeringsregler, og selvom én million mennesker valfarter til det decentraliserede sociale medie Mastodon i stedet, så er der flere grunde til, at vi skal være bekymrede for Twitters forestående kollaps. En især god én af slagsen er det massive tab af information, som forsvinder, hvis mediet lukker. Udover at være en “public square“ er Twitter nemlig også et gigantisk arkiv over vores moderne historie og har ageret arnested for bl.a. Black Lives Matter-bevægelsen og for dokumentationen af det Arabiske Forår og krigen i Ukraine. Eftertænksom kronik i MIT Technology Review om, hvordan vi varetager vores kollektive hukommelse.

Et sølle spil om liv

Uagtet om du er garvet fodboldfan og -kender, så gør dig selv en tjeneste og se DR’s dokumentar Verdens bedste VM. På tværs af landegrænser følger dokumentaren de mennesker, hvis liv er påvirkede af Fifa’s korrupte beslutning om at lade ørkenstaten agere vært. Fra Videbæks dedikerede landsholdsfan Arne, der pønser på at tage til Qatar for at se kampene, til migrantarbejderen Elijah, der er fanget i landet uden arbejdstilladelse og ikke kan komme hjem til Kenya, over den danske fagforeningsmand Gunde Odgaard, der har viet sit liv til at kæmpe for bedre forhold for migrantarbejderne i Qatar. Det er god public service.