“Alt det her er noget lort,“ skrev Oliver Stilling mandag og satte tonen an for en uge, der heldigvis også skulle kaste mere opmuntrende nyheder af sig. Men først skulle vi forbi en “coronapandemi, krig, inflation, stigende energipriser, død, ødelæggelse – og Herlufsholm, den problembefængte kostskole på Herlufsholm Allé i Næstved“.

Efterhånden “kan man ikke lade være med at få den tanke, at det hele er overspringshandlinger, hvis formål er at undgå at beskæftige sig med vores – menneskehedens – altoverskyggende problem: De menneskeskabte klimaforandringer,“ lød det i hans ‘Kære læser’. Anledningen (ikke at vi behøver flere) var, at Føljetons husforfatter Carsten Jensen nogle dage forinden blev slæbt væk af politiet foran Christiansborg, efter han havde siddet med flettede hænder for klimaet. Sikke en heksejagt.

Apropos var Emilie Ewald taget til Køge, hvor vores anden yndlingsforfatter Olga Ravn har åbnet en ny udstilling: “I en tid, hvor heksen hyldes som feministisk frontfigur i både litteratur og popkultur, hvor hverdagshekse har kvartskrystaller i lommerne, og de igen kigger mod stjernerne for at lægge hinandens horoskoper, trækker Ravn os tilbage til jorden.“

Tirsdag glædede jeg – Emma Louise Stenholm – mig over, at regeringen endelig fandt plads og penge til omsorgsarbejde. Eller pengene har sådan set været der længe, for allerede tilbage i december kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) annoncere, at han ville sætte 475 mio. kr. af til de blødende fødegange, der så længe har råbt op. Siden har det så bare knebet med rent faktisk at hæve dem fra kontoen – og selvom det skete mandag, er det stadig langt fra alle modtagere, der er glade.

Chefredaktør David Dragsted var til gengæld i ekstra godt humør. Vi siger ikke, at det er, fordi han er lige i målgruppen, men når Karl Ove Knausgård har udgivet en ny bog, skal den læses. For bliver Knausgård nogensinde færdig med at bokse med sin egne skygger? Med Ulvene fra evighedens skov står han i hvert fald “stadig med paraderne højt hævet i ringhjørnet“, men det er stadig tåget, hvor vi helt skal hen med navlepilleriet.

Onsdag vovede Emilie Ewald sig ud i den debat, hvor en række danske medier havde løbet med halve historier om, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen skulle have ønsket at afskaffe enstemmighedsprincippet på forsvarsområdet. Det var altså ikke lige helt det, hun sagde, og det er ret vigtigt at have styr på, inden vi om to uger skal stemme om forsvarsforbeholdet. Sætter det ikke dit pis i kog? Så gør det måske, hvis vi fortæller, at det har mere at gøre med lakstøvler, glimmer og aftenens Eurovision-finale, end du måske lige tror.

Samme dag gjorde Asta Kongsted sig lidt af et scoop. Hun talte med Françoise Vergès, en klog feminist, der kræver en kærlighedsrevolution og peger på, hvordan den hvide feminisme har det med at glemme de undertrykkende strukturer, den selv er en del af. For hvem gør egentlig rent i verden? spørger hun.

“Det har ikke noget at gøre med det, vi kalder ‘husarbejde’, som er spørgsmålet om, hvem der tager opvasken eller laver mad derhjemme […] Hver dag, hver morgen, overalt i verden, så er der hospitaler, skoler, arbejdspladser, universiteter, som vi ikke ville kunne benytte, hvis kvinder, der overvejende er sorte og brune, ikke rengjorde dem.“

Inden vi afsøgte byen for hveder før Store Bededag (vi har mindst to ekskristne på redaktionen), var vi torsdag tilbage, hvor det hele begyndte, altså ved lorten. Israelske soldater har skudt Al Jazeeras palæstinensiske reporter Shireen Abu Akleh i hovedet, og i Spanien er landets efterretningschef blevet fyret i en spionskandale, der er mere opsigtsvækkende end Forsvarets Efterretningstjeneste og Lars Findsen tilsammen. Fredag måtte vi simpelthen tage skyklapperne på, holde lidt fri og bede til, at Pegasus heller ikke har noget med den sag at gøre. Amen. /Emma Louise Stenholm