14. februar 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

SAS’ fornemmelse for kunder

Den der SAS-reklame, alle taler om, ikke? Vi havde egentlig tænkt os helt at blande os udenom, men det er, som om der ikke er nogen, der vil sige det direkte, og da vi jo opfatter os selv som mediefamiliens samvittighedsfulde sandsigerske, så gør vi det altså: DET ER EN REKLAME! Det er ikke et […]

Kære læser

Mike Bloomberg vil købe sig til sejren

Pengemaskine. Kan man købe sig til sejren ved et demokratisk valg? Det er det spørgsmål, som mangemilliardær og forhenværende New York-borgmester Michael Bloomberg i øjeblikket prøver at besvare. Indtil videre har den demokratiske præsidentkandidat brugt mere end 300 mio. dollars på reklamekampagner, hvilket er mere, end de øvrige prominente kandidater fra det demokratiske parti har brugt […]

Spisesedlen

Mere end 20 grader i Antarktis. For første gang nogensinde har et hold forskere målt en temperatur over 20 graders varme på det normalt så kolde kontinent. De brasilianske forskere målte præcis 20,75 grader. Rekordmålingen er dog endnu ikke bekræftet af Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), men den passer fint med tidligere målinger, der har vist, at temperaturerne stiger drastisk på Antarktis.

Støttepartier kræver lovændring: Det skal ikke være kriminelt at være hjemløs. Siden loven mod såkaldte ”utryghedsskabende lejre” trådte i kraft i 2017 har politiet uddelt 550 bøder for hjemløselejre i det offentlige rum. Nu kræver Enhedslisten og De Radikale, at reglerne laves om, så overnattende hjemløse ikke risikerer at blive sigtet.

Pentagon afsætter flere milliarder til Trumps mur. Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon meldte i går ud, at de afsætter yderligere 3,8 mia. dollar til at bygge en mur på grænsen mellem USA og Mexico. De penge var ellers øremærket til jagerfly, køretøjer og andet militær udstyr. Dermed har det amerikanske militær i alt omdirigeret 9,9 mia. dollar til grænseprojektet de seneste to år.

Fem svenskere tiltalt for to bandedrab i Herlev. Drabene fandt sted i Herlev i juni sidste år, og de fem er anklaget for at have begået drabene som en del af en verserende konflikt imellem to svenske bandegrupperinger. De tiltalte er mellem 17 og 25 år. Både de dræbte og de tiltalte har svensk statsborgerskab.

Coronavirus: USA kritiserer Kina for mangel på gennemsigtighed. For anden dag i trak har der i Kina var en stor stigning i nye dødsfald som følge af Coronavirus. De kinesiske myndigheder har sagt, at stigningen især skyldes, at man nu optæller tilfældene på en ny måde. Samtidig har de kinesiske myndigheder ”fjernet” mere end hundrede dødsfald fra statistikkerne, fordi de efter sigende var duplikater. Forvirringen har fået USA til at kritisere Kina for ikke at være gennemsigtige nok i forbindelse med sygdomsudbruddet.

Et sidste ord

Endelig fredag, endelig weekend! Tid til at snorke fridagen lang.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12