14. februar 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Fanget i superslim

Lad os lege, at du er en frø. Du er en grøn frø, og du er urimeligt glad for dig selv. Af et haleløst, lidt dumt amfibievæsen at være har du skabt dig en helt god tilværelse i Watagan-bjergene i den australske delstat New South Wales. Vand, mad og gode chancer for gevinst på parringsmarkedet […]

Kære læser

Fælden er klappet for El Chapo

Narkoens Houdini. Fiktionen er fuld af vilde fængselsflugter. Tænk bare på Greven af Monte Cristos hævntørstige Edmond Dantes, der lykkes med at undslippe fangeøen If ved at gemme sig i en ligpose. Eller Andy Dufresne fra En verden udenfor, der møjsommeligt kæmper sig til friheden gennem Shawshank-fængslets kloaksystem. Helt så nemt går det sjældent i […]

Spisesedlen

Dommer: Manafort har løjet om russiske forbindelser. I USA har en dommer fastslået, at Donald Trumps tidligere kampagnechef i tre tilfælde bevidst har løjet for efterforskere og en føderal storjury i den verserende Rusland-undersøgelse. Dommeren mener desuden, der er beviser for, at Paul Manafort har brudt den tilståelsesaftale, han tidligere har indgået med efterforskere.

Tidligere britiske ambassadører opfordrer til at udsætte Brexit. Mere end 40 tidligere britiske ambassadører og højkommissærer har i et brev opfordret den britiske premierminister Theresa May til at udsætte Storbritanniens udtræden af EU. I brevet skriver de endvidere, at Brexit er blevet en ”national katastrofe,” og at ”Brexit-fiaskoen allerede har svækket Storbritanniens omdømme i verden”.

Danmark har verdens højeste forbrug af økologiske varer. Samtidig er den globale omsætning af økologiske varer mere end fordoblet på ti år. I 2017 blev der på verdensplan solgt økologiske varer til en værdi af cirka 636 mia. danske kroner. I Danmark er 13,3 pct. af de solgte fødevarer økologiske. Tallene kommer fra en ny undersøgelse lavet af schweiziske forskningscenter Fibl.

EU sortlister Saudi-Arabien. EU-Kommissionen har besluttet at sætte det arabiske kongedømme på en sortliste over lande, der har manglende kontrol med terrorfinansiering og hvidvask. Også Panama og fire af USA’s territorier blev tilføjet til listen. Det sker som følge af EU’s øgede indsats mod hvidvask. Storbritannien har modsat sig beslutningen, da de frygter, det kan have negativ betydning for handlen med især Saudi-Arabien.

Netanyahu truer Iran med krig i mulig oversættelsesfejl. Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu startede en mindre international krise, da han i et officielt tweet blev citeret for at sige, at ”krig mod Iran er et fælles mål.” Citatet stammer fra en video af Netanyahu, hvor han bruger det hebraiske ord ”milchama” i forbindelse med Iran. Ordet betyder krig men kan også have betydningen at bekæmpe. Den tilsyneladende fejl har skabt røre, fordi forholdet mellem Iran og Israel allerede er højspændt. Iran har beskyldt USA og Israel få at stå bag et terrorangreb i landet i går.

Et sidste ord

Kunne du tænke dig at se noget åndssvagt? Så har vi lige det rette til dig: Her er en lille video fra 2019-udgaven af Westminsters hundeshow, hvor alle hundene er blevet klippet ud.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12