14. august 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

For Troels Lunds Eyes Only

Barndommens uskyld er ikke noget, der forsvinder på en enkelt dag. En god portion af livets hårde realiteter kravler allerede ind under huden på én i de unge teenageår, og afmystificeringen af den naive verden fortsætter så indtil den dag, man står med favnen fuld af vasketøj, to skrigende børn, lån til op over begge […]

Kære læser

Europæerne er trætte af turister

Tag nu hjem! De sviner, de larmer, de fylder, de drikker, de ryger, de tåger rundt på cykelstierne, og de skubber i bussen. Gaderne i de danske byer er i disse dage fulde af turister, og det i en sådan grad at det er blevet for meget for nogen. En gruppe beboere i Indre By […]

Spisesedlen

Svensk mand anholdt for sprængning ved Skattestyrelsen. På et pressemøde har politiet i dag fortalt, at de tirsdag aften har anholdt en 22-årig svensk mand, som mistænkes for at have forbindelse til bombesprængningen ved Skattestyrelsen i København i sidste uge. Politiet oplyser endvidere, at de efterlyser yderligere en 23-årig svensk mand. På pressemødet kom det også frem, at der ikke umiddelbart er nogen forbindelse mellem bomben ved Skattestyrelsen og eksplosionen ved en politistation på Nørrebro.

Radikale kræver en milliard til lærerne. Lærerne skal have en milliard kroner mere om året til ekstra hænder og hoveder på lærerværelserne. Sådan lyder det fra De Radikale, der i disse dage holder sommergruppemøde på Fyn. Partiet lægger op til, at der allerede nu skal forhandles en delaftale, inden regeringen overhovedet er kommet med et finanslovsforslag. Socialdemokraterne tøver med at støtte forslaget.

Kina sammenligner demonstranter i Hongkong med terrorister. Beijings kontor for Hongkong- og Macau-anliggender siger endvidere, at ekstremt voldelige forbrydelser skal straffes hårdt. Det sker, samtidig med at USA’s præsident Donald Trump tweeter, at kinesiske regeringsstyrker ifølge amerikanske efterretninger er rykket tættere på grænsen til Hongkong: ”Alle burde være rolige og i sikkerhed!”

Angela Merkel formulerer sit eftermæle: ”Hun forsøgte”. Da Tysklands forbundskansler gennem de seneste 14 år ved et åbent arrangement i den nordtyske by Stralsund blev spurgt, hvordan hun håber, historiebøgerne vil huske hende, svarede hun: ”Hun forsøgte.” Hun sagde også, at hun ikke har tænkt sig at være i politik, når hun stopper som kansler i 2021, men at hun vil blive ved med at være en ”politiske person”.

Russiske myndigheder til landsbyboere: Evakuér jer. Ifølge det statslige russiske atomagentur Rosatom blev fem personer dræbt ved en mystisk eksplosion på et testsite for ballistiske missiler den 8. august. Nu er der frygt for radioaktivitet, for myndighederne har anbefalet beboerne i landsbyen Nyonoksa at forføje sig i en periode.

Et sidste ord

Hvis du finder andres menneskers uskyldige irritation fornøjelig, så er denne livestream fra Abbey Road i London fantastisk. Her kan man sidde og se frustrerende briter blive forsinkede på vej til arbejde, fordi turister har travlt med at stoppe trafikken for at tage ”Beatles-billeder” i fodgængerfeltet. Vi synes i hvert fald, det er sjovt!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12