13. november 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Hvis bare det er billigt, logrer staten med halen

Vi ved det jo: Det, Ikea sælger, er først og fremmest drømme. Med tilbageholdt åndedræt bladrer man i Ikea-kataloget, og man kan lide, hvad man ser, åh Gud, hvor man kan lide det: Menneskerne på billederne virker tilfredse, og møblerne, der omgiver dem, er både flotte og billige. Der er i det hele taget en […]

Kære læser

Kina vil kopiere Randers

Vi er hestene. Randers skal være Danmarks nye gallionsfigur i Kina – og det endda i et større omfang end hidtil troet. Allerede i juni sidste år blev det – til de flestes overraskelse – annonceret, at Randers Kommune var i forhandlinger med et kinesisk firma om at opføre en tro kopi af Randers’ midtby […]

Spisesedlen

Regeringen vil forhindre, at fremmedkrigeres børn får dansk statsborgerskab. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har i et lovforslag lagt op til, at børn af danske forældre, der fødes i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, ikke længere automatisk bliver danske statsborgere. Forslaget møder hård kritik. Fx siger Institut for Menneskerettigheder, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser.

Offentlige høringer i Trumps Ukraine-sag. I dag foretages de første offentlige høringer i rigsretsundersøgelsen af Donald Trump. Vidnerne i denne uge vil være amerikanske diplomater, og de forventes at kunne kaste lys over, hvorvidt Trump truede med at tilbageholde militærstøtte til Ukraine, hvis ikke landets præsident startede en undersøgelse af Trumps politiske modstander Joe Biden.

DTU opfordrer studerende til at rejse hjem fra Hongkong. De voldsomme optøjer i Hongkong har fået Danmarks Tekniske Universitet til at opfordre universitetets udvekslingsstuderende i byen til at rejse hjem. DTU har 36 studerende i Hongkong. DTU’s rektor fortæller, at universitetet står for at løse de akademiske udfordringer i forbindelse med det afbrudte forløb.

Flertal vil have regeringen til at forklare ansættelsen af pressechefer. Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) sendte i går et brev til statsministeriet, hvor det oplyses, at en flertal i Folketinget vil have Mette Frederiksen i samråd for at forklare ansættelserne af en række pressechefer i regeringens ministerier. Mange af de nyansatte embedsmænd har en fortid i socialdemokratiet, hvilket har foranlediget til kritik.

Greta Thunberg rejse mod klimatopmøde. Den 16-årige svenske klimaaktivist har opholdt sig i USA siden slutningen af august, men nu forlader hun landet for at deltage i klimatopmødet COP25, der afholdes fra d. 2. til 13. december i Madrid. Thunberg, der grundet klimahensyn nægter at flyve, får et lift af to berømte youtubere, som krydser atlanten i en katamaran.

Et sidste ord

Pst … Vi har fundet en fed fidus, og vi deler den gerne, men helst ikke med alt for mange. Det er en app, der med udgangspunkt i dit stjernetegn fortæller, hvilke aktier du skal købe. Så skal der penge på vægten, hvis du forstår sådan en lille en.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12