13. marts 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Hvad er en krise egentlig værd?

Nå, 2020 har ikke ligefrem været det bedste år indtil nu, har det? Vi var knap nok kommet ind i januar, førend USA havde dræbt den iranske militærleder Qasem Soleimani, og hashtagget #WW3, altså 3. verdenskrig, begyndte at gå viralt på de sociale medier. Krig kom der som bekendt ikke, men inden Iran og USA […]

Kære læser

Danmark som Lille Kina

I nyhedsbrevet /dkpol kan du læse Lars Trier Mogensens tre vinkler på regeringens corona-chokterapi; en god, en ond og en grusom. Dette er den sidste og grusomme analyse:    I fredstid har ingen dansk regering – i hvert fald ikke i moderne tid – indført så drakoniske forholdsregler, som i dag er blevet førstebehandlet i […]

Spisesedlen

Folketinget har vedtaget hastelov mod corona. Et enigt folketing vedtog i går aftes at vedtage en vidtgående hastelov, som giver regeringen flere beføjelser i situationen med coronavirus. Regeringen kan nu blandt andet forbyde større forsamlinger, ligesom myndighederne får mulighed for tvangsundersøgelse, tvangskarantæne og tvangsbehandling. Der indføres en solnedgangsklausul, så hastelovforslaget udløber 1. marts 2021.

EU vil give migranter 15.000 kr. for at tage hjem. ”Du får 2000 euro, hvis du tager hjem.” Sådan lyder tilbuddet fra EU til de migranter, der lige nu opholder sig i de overfyldte lejre på de græske øer. Tilbuddet gælder den næste måned og kun for migranter, der ankom til lejrene før 1. januar.

Centralbank klar med corona-hjælp. Den Europæiske Centralbank (ECB) lover, at den i den kommende tid vil stille ekstra likviditet til rådighed, som bankerne rundt om i medlemslandene kan låne til en meget lav rente. Det skal blandt andet hjælpe små og mellemstore virksomheder, der rammes økonomisk af Covid-19. Mange havde dog forventet mere af ECB, og markederne reagerede ikke positivt på ECB’s udmelding.

USA gennemfører gengældelsesangreb i Irak. Den amerikanske hær har gennemført et luftangreb i Irak, efter en britisk militærlæge og to amerikanske soldater onsdag blev dræbt i et missilangreb. Gengældelsesangrebet var rettet mod personer fra en shiamuslimsk milits, der menes at stå bag onsdagens angreb.

Virus nærmer sig statsledere. Den canadiske premierministers hustru er testet positiv for coronavirus efter rejse i Storbritannien, og derfor skal Justin Trudeau i karantæne. I Brasilien er præsidentens pressechef testet positiv med Covid-19. For kun få dage siden var pressechefen til møde med den amerikanske præsident Donald Trump. Trump nægter angiveligt at lade sig teste, mens Brasiliens præsident Jair Bolsonaro er blevet testet og venter på svar.

Et sidste ord

Vi har efterhånden set en del videoer med akavede håndtryk i denne håndfrie coronatid, men den her tager alligevel prisen. Den er værd lige at se et par gange, for der er mange fantastiske små gestikuleringer på meget kort tid.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12