13. maj 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Man har kun den sjov, man udsætter andre for

Ét individ kan hurtigt smadre flertallets forhåbningsfulde fest. Se bare på Sydkorea. Den sydkoreanske regering havde knap nok givet grønt lys til (mere eller mindre) fri leg, førend hovedstadens natklubber og barer igen måtte klappe i som en samling livstrætte østers. En 29-årig mand blev testet positiv for coronavirus, og snart kunne myndighederne erfare, at […]

Kære læser

Polens svære valg

Mennesketomt. Kan et valg være demokratisk, hvis der ikke er nogen, som stemmer? Kan det overhovedet karakteriseres som et valg? I Polen er sådanne spørgsmål mærkeligt nok blevet aktuelle. Søndag blev der sat en ny, negativ rekord ved det polske præsidentvalg: En valgdeltagelse på 0 pct. Baggrunden er en kombination af coronakrisen og et regeringsparti, […]

Spisesedlen

Forsvaret ramt af ny mulig svindelsag. Fra 2015 har Forsvaret betalt det familieejede vaskeri A-Vask i Taastrup for at stryge, vaske og reparere Forsvarets uniformer og tekstiler. Nu tyder noget på, at vaskeriet har overfaktureret, således at Forsvaret har betalt millioner for ikke-eksisterende ydelser. Den formodede svindel stoppede først i januar 2019, da vaskeriet blev opkøbt, og de nye ejere selv henvendte sig til Forsvaret med svindelmistanken.

Rejseselskabet TUI vil skære 8.000 stillinger. Coronakrisen har tvunget TUI ud i en store sparerunde, der kan ende med at koste 8.000 stillinger globalt. TUI har 1.600 ansatte i Norden. Selskabet kom ud af første kvartal i år med et underskud på 5,5 mia. kr., og kun 35 pct. af deres sommerrejser er blevet solgt. Sidste år havde de solgt 59 pct. i samme periode.

Wuhan vil teste alle 11 mio. indbyggere. I weekenden blev der meldt om seks nye tilfælde af coronasmitte i den kinesiske millionby Wuhan. Det er første gang i 35 dage, at det sker, og derfor vil Wuhans myndigheder nu teste samtlige byens indbyggere for at standse smitten. Det skriver kinesiske statsmedier ifølge CNN. Wuhan var coronavirussens første epicenter.

Flere kommuner har ingen nye smittede. En rapport fra Statens Serum Institut viser, at 34 af landets 98 kommuner ikke har registreret nogen nye coronatilfælde i syv dage. Det er tilsyneladende især Sjælland, der stadig er ramt af coronasmitte. 31 af kommunerne uden registreret smitte ligger vest for Storebælt, og på Fyn er det kun i Odense Kommune, at der er registreret nye smittede den seneste uge.

Kommissær: EU står over for eksistentiel trussel. Paolo Gentiloni, der er tidligere italiensk premierminister og nuværende EU-kommissær for økonomi, advarer om, at medlemslandenes ulige muligheder for at komme økonomisk på fode efter coronavirussen, kan udgøre en ”eksistentiel trussel” for Unionen. Han kalder det dog også en ”historisk mulighed” for at udvikle ”fælles redskaber” til at lave økonomisk politik.

Et sidste ord

Mon ikke Brian skulle have valgt at frabede sig al opmærksomhed ved sin fødselsdag. Brutal fødselsdagshilsen fra Amager Bladet!

Vi giver en øl i lufthanen [sic], og så ses vi i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12