13. juli 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Mere PiS, mindre jazz

Man kan jo nok ikke tale om en egentlig skuffelse, for det har længe ligget i kortene, men det er alligevel noget af en nedtursnyhed, at Polens præsident Andrzej Duda søndag fik fem år mere på posten. Nuvel: Det var et demokratisk valg, folket har talt, og et flertal af polakkerne ønsker som præsident en […]

Kære læser

Den døde mands ørken

Generalløjtnant Leslie Groves må nok engang gå med med Julius Robert Oppenheimer ud i den silende regn. De vandrer frem og tilbage. Langsomt får Groves talt videnskabsmanden til ro. Oppenheimer har været helt ude på kanten de sidste par timer. Ja, han har rent ud sagt været ved at eksplodere. For hvad nu, hvis … […]

Det bedste vi har set

Farlige toner

Farlige toner

Dansk jazz’ historie … gider man høre den fortalt (igen)? Gu gør man sokker, og så sandelig da, når fortælleren er jazztrommeslageren Kresten Osgood. Denne veltempererede sommerradiomontage-podcast på DR er i fem dele og begynder med historien om jazzpionererne (og fætrene) Valdemar Eiberg, Kai Ewans og Peter Rasmussen og arbejder sig stille og roligt frem mod i dag. Varm anbefaling herfra.

En burgers rejse i en coronatid

En burgers rejse i en coronatid

”Burgeren mødte Maximiliano Solano midt på dens rejse. Solana hev den ud af en køleskuffe og lagde den på en pande. Han indåndede dens fedtede røg gennem sin nu påkrævede maske. Han strøede salt på den med en behandsket hånd. Han havde allerede lavet dusinvis af burgere den fredag eftermiddag, og flere hundrede mere var på vej. Denne del af burgerens historie havde ikke ændret sig. Fedt boblede. Kanter blev sprøde. Den ville blive lækker. Men burgeren havde i flere måneder rejst gennem en kompleks forsyningskæde, som var blevet presset af coronavirussen. Nu var den på vej til at ende i en takeaway-boks.” Den amerikanske restaurationsbranche er hårdt ramt af coronapandemien. For at forsøge at belyse, hvor hårdt ramt den er, har Washington Post-reporteren Jessica Contrera gjort sig den ulejlighed at følge en cheeseburger baglæns gennem kæden. Oplysende og underholdende journalistik.

Hvalrus

Hvalrus

Det her er godt nok en langlæser fra juni, men det er lige, hvad vi trænger til i dag: ‘Hvad jeg så, da jeg stod ansigt til ansigt med en hval’. Flotte billeder af kaskelothvaler – og lyd og video. Outside Magazine har historien. God fornøjelse.

Spisesedlen

Andrzej Duda vinder Polens præsidentvalg. Mandag morgen stod det klart, at præsident Andrzej Duda får fem år mere, idet han vandt anden valgrunde med 51,2 pct. af stemmerne. Det forventes, at resultatet vil føre til flere konservative reformer, hvilket blandt andet vil forstærke undertrykkelsen af homoseksuelle og indskrænke mulighederne for abort i landet.

Sudan vil tillade ikke-muslimer at drikke alkohol. Samtidig dropper det nordøstafrikanske land en lov, der gør det strafbart at forlade islam. Det siger landets justitsminister Nasredeen Abdulbari i et interview på statsligt tv. Sudan har et betydeligt kristent mindretal, og alkoholindtagelse har stort set været ulovlig siden 1983.

Florida melder om 15.299 nye tilfælde af Covid-19 på en dag. Det er det højeste antal registrerede smittede i løbet af 24 timer i nogen amerikansk delstat, siden SARS-CoV-2-pandemien brød ud. Samtidig melder delstaten New York om sit første døgn med nul Covid-19-relaterede dødsfald.

Iransk undersøgelse giver radar skylden for nedskudt passagerfly. Det iranske luftforsvar havde indstillet sin radar forkert, da det i januar ved en fejl sendte to missiler af sted mod et ukrainsk fly med 176 passagerer om bord, som netop var lettet fra Teherans lufthavn. Det er konklusionen i en iransk havarirapport, som blev udgivet i weekenden, skriver Washington Post.

Dansk Vegetarisk Forening kræver vegetariske måltider i offentlige institutioner. ”Nu er der så mange borgere i klemme, at vi må have en juridisk afklaring,” udtaler generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl. På 10 dage har foreningen samlet 270.000 kr. til forberedelse af et søgsmål. Målet er at få afdækket, om menneskerettighedskonventionens anerkendelse af vegetarer og veganere betyder, at en borger har ret til et grønt måltid i en offentlig institution.

Et sidste ord

Af alle danseglade folkefærd … og så lige i nakken. Vi ønsker Tanja god bedring.

Vi andre ses igen på onsdag.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12