13. februar 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Først sportshaller, så højhuse – Danmark er et land i rivende udvikling

Hvis der er noget, danskerne har et forhold til, så er det haller. Sportshaller med badmintonbaner, der ligger på tværs af håndboldbaner – med små huller i gulvet, som er dækket af bunddæksler af aluminium, der ofte sidder løst. Og tilstødende cafeterier med cowboytoasts, kakaomælk og mørke gulvtæpper, som minder om, at der fandtes et […]

Kære læser

Adam Sandlers store comeback

Prisbelønnet. Udover den sydkoreanske instruktør Bong Joon-hos lettere overraskende, men ekstremt velfortjente sejrsgang med Parasite til det nyligt overståede Oscar-show, har et af højdepunkterne ved dette års award season faktisk været Adam Sandler. Ja, dén Adam Sandler. Til indie-prisuddelingen Independent Spirit Awards, der fandt sted aftenen inden the Oscars, vandt Sandler prisen for bedste mandlige […]

Spisesedlen

Forsvaret har købt udstyr fra hemmeligt CIA-firma. Siden 1990’erne har Forsvaret og Forsvarsministeriet investeret flere mio. kr. i krypteringsudstyr fra schweiziske Crypto AG. Det viser en række dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i. Tirsdag kunne Washington Post og ZDF afsløre, at Crypto AG i virkeligheden har været ejet af den amerikanske efterretningstjeneste. ”Der er helt bestemt risiko for, at Danmark har været aflyttet eller overvåget gennem det her” udtaler IT-sikkerhedsekspert hos CSIS Group Peter Kruse.

Matteo Salvini får frataget sin immunitet. Det afgjorde det italienske senat tirsdag. Den tidligere vice- og indenrigsminister og kontroversielle leder af partiet Lega kan nu blive retsforfulgt for at have blokeret et skib med migranter tilbage i juli sidste år. Hvis han bliver fundet skyldig, kan Salvini risikere op mod 15 års fængsel, ligesom han kan blive bandlyst fra fremtidige politiske embeder.

FN frigiver liste over firmaer med forbindelser til israelske bosættelser. På listen nævner FN i alt 112 firmaer, som laver forretninger med de ulovlige israelske bosættelser. Blandt andet optræder internationale selskaber såsom Motorola Solutions, General Mills, Airbnb og TripAdvisor. Listen har vakt vrede blandt de israelske politikere, alt imens menneskerettighedsorganisationer lovpriser FN’s beslutning.

Flyveforbud giver Norwegian knaldrødt årsregnskab. Et forbud mod brugen af Boeing 737 MAX-fly har ramt 18 af Norwegians maskiner og kostet flyselskabet 740 mio. kr. Det oplyser Norwegian i dets årsregnskab for 2019. Sammenlagt viser regnskabet et minus på 1,2 mia. kr., hvilket er lidt over 100 mio. kr. værre end resultatet for 2018.

Verdens største mobilmesse aflyst af frygt for COVID-19. Ifølge direktøren for GSM Association, der står bag Mobile World Congress i Barcelona, har coronavirussen gjort det ”umuligt” at afvikle den planlagte messe. Forinden havde flere større smartphoneproducenter, herunder kinesiske LG, svenske Ericsson og finske Nokia, meldt afbud. Mobile World Congress har årligt flere end 100.000 deltagere.

Et sidste ord

Du husker det fra musiktimerne i folkeskolen. ”Sange i dur er glade, og i mol er de triste,” fik man at vide. Hvad sker der så, når man tager en sang og ændrer tonekønnet? Jo, der sker noget meget, meget uhyggeligt.

Men frygt ej: vi ses igen i morgen.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12