13. december 2022

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Bump på vejen til kaos

Der er huller i regnskoven. Huller, hvor minearbejdere på ulovlig vis udvinder guld og hvorfra, der løber giftige kemikalier ud i floderne og ind på de oprindelige befolkningers leveområder. Nye luftbilleder udgivet i The Guardian viser en ulovligt anlagt orange vej, der skærer sig 120 kilometer gennem dybgrøn regnskov på Amazonas største oprindelige territorium, Yanomami. […]

Kære læser

Peru bestod prøven – for nu

Samme dag som anholdelsen af 25 højreekstreme kupmagertyper i Tyskland i sidste uge stjal overskrifterne – ikke mindst takket være den aparte plan om at indsætte den 71-årige prins Heinrich den 13. af Reuss som ny leder af landet – blev Peru kastet ud i et nyt politisk kaos, der på sin vis gav historien fra […]

Det bedste vi har set

Damer i verden

Tre privilegerede gamle damer dalrer rundt i Firenze uden mål og med, bortset fra at de skal se på kunst og kultur. Det lyder ikke helt fantastisk, vel, men doku-realityserien ‘Verdensdamerne’ på DR med Lotte Freddie, Merete A. Baird og Bente Scavenius er ganske underholdende på sin egen måde. Man må tage hatten af for deres begejstring.

Eva Kailis storhed og fald

Eva Kailis storhed og fald

Mandag blev en af Europa-Parlamentets 14 næstformænd anholdt. Den 44-årige Eva Kaili er sigtet for korruption i forbindelse med ørkenstaten Qatar. Hun og hendes partner var ellers EU’s svar på ‘Brangelina’. Politico Europe dykker ned i hendes politiske karriere og undersøger, hvad der kan være gået galt.

13 strandede passagerer lejer en bus…

Måske er det lidt amerikansk, det her. Men så er det amerikansk, når det er bedst. 13 strandede flypassagerer, som ikke kendte hinanden, gik ned til biludlejningsområdet, efter at deres fly var blevet aflyst. Der var ingen kø hos Hertz, så en af dem, en fyr ved navn Carlos, gik derhen og blev tilbudt at leje en bus til 15 personer. Det gjorde de så – og tog på et roadtrip sammen fra Orlando i Florida til Knoxville i Tennessee.

Spisesedlen

Bolsonaro-støtter angriber brasiliansk forbundspolitis hovedkvarter. Iført karakteristiske gule landsholdstrøjer og det brasilianske flag kunne flere vidner berette, at støtter af den afgående præsident Jair Bolsonaro mandag aften angreb politi- og sikkerhedsstyrker i hovedstaden Brasilia. Bolsonaro tabte præsidentvalget tilbage i oktober til Luiz Inacio Lula da Silva.

Antallet af ansøgere til julehjælp er steget eksponentielt. I den humanitære organisation Mødrehjælpen har man i år registreret 40 pct. flere ansøgere sammenlignet med 2021. En tredjedel af ansøgerne har beskrevet, at stigende priser er årsagen til, at de har brug for hjælpen. En lignende tendens ses hos andre støtteorganisationer landet over, hvor både Blå og Røde Kors melder om rekordmange ansøgninger.

‘Dødens købmand’ melder sig ind i højrenationalistisk russisk parti. Den russiske våbenhandler Viktor Bout, der hen over weekend var en del af den russisk-amerikanske fangeudveksling med den amerikanske basketballstjerne Brittney Griner, har ved sin hjemkomst meldt sig ind i det pro-kreml, ultranationalistiske parti Liberal Democratic Parti (LDPR). Ifølge The Guardian forventes det at sikre Bout en plads i parlamentet. Leder for Wagner-gruppen Yevgeny Prigozhin har bifaldet beslutningen.

Sam Bankman-Fried arresteres i Bahamas. Den amerikanske stifter af kryptobørsen FTX, der kollapsede tilbage i november, blev anholdt mandag. 30-årige Bankman-Fried skulle oprindeligt have vidnet for den amerikanske kongres tirsdag om FTX’ kollaps, der har resulteret i en gæld 3,1 mia. dollars og et hul i regnskabet på otte mia. dollars. Sam Bankman-Fried er sigtet for “finansielle overtrædelser“ i USA og Bahamas.

Ny fiskeriaftale lover større fiskekvoter til danske fiskere. Efter to dages møder i Bruxelles har EU’s fiskeriministre indgået en aftale om fiskekvoterne i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak for 2023. Aftalen bekræfter, at den danske fiskebestand udvikler sig positivt, hvilket har resulteret i, at danske fiskere til næste år bl.a. må fange flere torsk og kulmuler. Det skriver Danmarks Fiskeriforening i Fiskeritidende.

Et sidste ord

Nogle videoer ældes bare bedre end andre.

Føljeton er tilbage i morgen, det lover vi!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12