13. december 2016

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Srebrenica igen, 2016

Sammenligningen med Srebrenica er voldsom. Men desværre ikke for voldsom: Lige nu – i netop disse minutter, hvor du læser disse ord – er et folkemord i fuld gang i det østlige Aleppo i Syrien. Tusindvis af civile er blevet dræbt i de seneste uger, og her i løbet af det seneste døgn har summariske henrettelser […]

Det bedste vi har set

Saxo Bank: Marx fik ret

Saxo Bank har hidtil været forbundet med Liberal Alliances krav om topskattelettelser, men ikke længere: Cheføkonom Steen Jakobsen har en overrumplende, men overbevisende forklaring på vælgeroprøret i Vesten, nemlig alt for lave lønninger: ”Trickle-down economics – altså den økonomiske logik, hvor vi stabler champagneglas i en pyramide, hælder i de øverste og regner med, at det drypper ned på resten – har bare ikke virket,” udtaler han og sætter trumf på: ”Hvis man helt neutralt ser på, hvilken bog der bedst beskriver verden lige nu, kommer Das Kapital tættest på. Marxismen peger på, at man ultimativt frarøver købekraften fra arbejderne ved at underbetale dem. Det er basically det billede, vi har i dag.”

Kanye, håret og sammenbruddet

Det står efterhånden klart, at verdensstjernen Kanye West har befundet sig i noget, der minder om et personligt sammenbrud de seneste måneder. Skilsmisserygter, aflyste koncerter og nu også en ny hårfarve, der måske er tegn på, at han er på vej tilbage – eller på at sammenbruddet er totalt. Der tolkes i øst og i vest – er det en homage til Frank Oceans nye album (som både vi og han er rasende over, ikke er blevet nomineret til en Grammy (selv om der er en praktisk forklaring på det)) eller er det en mand, der desperat forsøger at holde sammen på sig selv. Her er New York Times med et par gisninger. Det lyder måske som en lille ligegyldig historie, men det betyder altså noget for os.

+ Highsnobiety stiller det fine spørgsmål: Hvorfor er vi ligeglade med kendtes mentale helbred? Her runder vi både Britney Spears, Mel Gibson, Charlie Sheen og Michael Jackson.

Spisesedlen

Donald Trump vælger direktør for oliegigant som udenrigsminister. Rex Tillerson, 64, er ikke bare administrerende direktør for det verdensomspændende olieselskab ExxonMobil, han er også kendt for sine forretningsforbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Sidste år kårede Forbes Magazine ham til verdens 25. mest magtfulde person.

Tyske politikere frygter russisk indblanding i kommende valg. For to uger siden blev der lækket 2.400 fortrolige dokumenter via WikiLeaks, som menes at stamme fra et stort cyberangreb mod det tyske parlament sidste år. Og angrebene fortsætter angiveligt: ”Vi oplever dag for dag massive forsøg på at trænge ind i vores computernetværk,” siger Wolfgang Bosbach, en højtstående politiker i CDU, til tv-stationen ARD. Tyske sikkerhedseksperter mener, at Ruslands præsident Putin skulle være interesseret i, at Angela Merkel ikke bliver genvalgt som kansler, fordi det vil svække EU.

En stigning af methan i atmosfæren slår CO2 af banen som største skurk i Paris-aftalen. Mens niveauet af methan i atmosfæren frem til 2006 lå stabilt, er der de seneste ti år sket en stigning, der gør, at det nu har overhalet CO2 som fjende nummer et, når det kommer til klimaet. Det viser to netop publicerede studier fra henholdsvis Environmental Research Letters og Earth System Science Data.

Fra marts kan EU-lande returnere asylansøgere til Grækenland. Det foreslår EU-kommissionen i et udspil, der skal få Dublin- og Schengen-systemerne til at fungere igen. Fra 15. marts vil det i så fald være muligt at sende alle asylansøgere, der fra det tidspunkt kommer til EU gennem Grækenland, retur til det kriseramte land.

Tidligere fransk finansminister: Anklagerne mod mig er ”et imaginært plot”. Chefen for Den Internationale Valutafond, den 60-årige Christine Lagarde, var i 2007-2011 finansminister i den franske regering. Hun er under anklage for i 2007 at have godkendt en voldgiftsafgørelse, som betød, at forretningsmanden Bernard Tapie fik udbetalt en erstatning på 302 millioner euro. På et retsmøde mandag afviste hun blankt anklagerne, der kan give hende op til et års fængsel. Ifølge Bloomberg er det dog tvivlsomt, at hun skulle blive dømt.

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12