12. december 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Om at eksplodere på målstregen

”Mars, here we come!!” Det var tilsyneladende en ganske begejstret rumfartsrigmand, der natten til torsdag hamrede sine tommelfingre mod smartphoneskærmen for at sende dette og andre triumferende tweets afsted. Tweeteriet startede kort tid efter, Elon Musk havde overværet sit firma SpaceX sende den kæmpe rumraket Starship ud på en prøveflyvning. Starship-raketten skal med tiden sende mennesker […]

Kære læser

Filmen er (igen) ved at knække for biograferne

Tilbage i august skrev vi om biografernes trængsler under coronakrisen. Vi bemærkede, at biograferne tidligere har overlevet alt fra Moviebokse og DVD’er til streaming og piratkopiering, men at situationen nu så lidt penibel ud. Som om det ikke var nok, at vores kulturminister sidestillede biografer med fitnesscentre, så blev næsten samtlige store blockbustere også udskudt. […]

Spisesedlen

Så var den gal igen. Mandag kunne statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde fortælle, at nye nedlukninger ville blive iværksat i store dele af landet. I 38 kommuner – herunder København, Aarhus og Odense – blev blandt andet barer, restauranter og biografer beordret lukket til og med 3. januar.  Samtidig fortalte statsministeren, at skoleelever fra 5. klasse og opefter skal hjemsendes. Fredag blev de nye restriktioner udvidet til at gælde i yderligere 31 af landets kommuner. Sammenlagt er 69 kommuner altså nu i lockdown.

En 90-årig kvinde skrev tirsdag historie, da hun som den første brite modtog coronavaccinen fra medicinalvirksomhederne Pfizer og BioNTec. Det skete, da Storbritannien påbegyndte den planlagte massevaccinering af befolkningen. I første omgang kommer ældre over 80 år og frontlinjearbejdere på plejehjem og hospitaler forrest i køen. Briterne regner med, at op mod fire mio. mennesker vil have modtaget vaccinen inden årets udgang.

Det private rumfartsselskab SpaceX testede onsdag en prototype af deres Starship-fartøj. Rumraketten fløj planmæssigt omkring 10 kilometer op i luften, inden den ved landing eksploderede. Ifølge SpaceX’ ejer – og verdens andenrigeste mand – Elon Musk kunne opsendelsen dog alligevel betegnes som en kæmpemæssig succes. SpaceX håber, at Starship vil komme til at spille en afgørende rolle i fremtidens rumfart.

Nu skal regeringens ageren i den verserende minksag endevendes. Det blev et bredt flertal i Folketinget enige om torsdag. En helt ny form for kommission – den såkaldte granskningskommission – får til opgave at undersøge forløbet omkring mink-aflivningen. Det er tanken, at granskningskommissionen skal være mere vidtgående end en advokatundersøgelse men hurtigere end en normal undersøgelseskommission.

Efter mere end 10 timers forhandlinger blev EU’s medlemslande fredag enige om nogle nye, hårdere klimamål. Det er nu planen, at EU i 2030 skal have skåret 55 pct. af sine drivhusgasudledninger sammenlignet med udledningsniveauet i 1990. Dagen forinden blev EU-lederne også enige om den budgetaftale, der skal forme den europæiske økonomi de næste syv år.

Et sidste ord

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12