12. december 2017

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Giv os selvcensuren tilbage

Nå, her kommer et upopulært synspunkt: Der er generelt alt for lidt selvcensur i Danmark. Der er generelt alt for få, der lægger bånd på sig selv. Ikke bare de småfascistoide hyggeracister har svært ved at lægge bånd på sig selv, men sgu også de venstresnoede røde feministiske lejesvende skulle tage at slappe lidt af […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

”Kim Jong-un’s Nordkorea er værre end nazisternes koncentrationslejre.” Det siger Thomas Buergenthal, der er tidligere Auschwitz-fange og en del af et panel på tre jurister, der skal undersøge forholdene for nordkoreanske fanger og vagter. Ifølge panelet er Kim Jong-un’s politiske fængselslejre skyldige i 10 ud af 11 internationalt anerkendte krigsforbrydelser, herunder mord, slaveri og seksuel vold. Den eneste forbrydelse, den nordkoreanske regering endnu ikke er fundet skyldig i, er faktisk apartheid.

 

3

Læger og sygeplejersker på Akuttelefonen har et stigende sygefravær. Siden Region Hovedstadens udskældte Akuttelefon 1813 blev indført for fire år siden, har de ansattes sygefravær ellers været faldende, men det seneste år har Akuttelefonens personale været markant mere syge end ellers. Fra 2016 til 2017 er fraværet steget fra fem til seks procent, hvilket svarer til et 20 procent højere fravær. Region Hovedstaden har en målsætning om at holde sygefraværet under 4,5 procent.

4

USA har haft 12 ISIS-inspirerede terrorangreb siden 2014. Ifølge ny research lavet af The New America Foundation har seks af de 12 voldelige angreb været dødelige og er skyld i 82 menneskers død. Selv om angrebene er inspireret af ISIS’ metoder, regnes ingen af dem for direkte at være organiseret eller udført af den islamiske organisation selv. Senest forsøgte en mand at bombe sig selv og en busterminal i New Yorks undergrund i går, angiveligt for at hævne USA’s bombardementer mod ISIS i Mellemøsten.

5

Donald Trump vil sende amerikanere til Månen og senere til Mars. I et direktiv til NASA beordrer præsidenten, at rumagenturet skal sende mennesker derhen, hvor ingen før har været. Befalingen om en rejse til Månen, og senere Mars, kommer på baggrund af en anbefaling fra rådet National Space Council, der efter at have været nedlagt siden 1993 er blevet genskabt af den amerikanske præsident.

'Oumuamua

Goddag og farvel, ‘Oumuamua

Et objekt fra det ydre rum er på vej gennem vores solsystem. ‘Oumuamua, som det er blevet døbt, blev opdaget af et kæmpeteleskop på Hawaii i oktober, men Føljeton har først hørt om det her til morgen. Oliver Stilling ser på, hvad astronomerne ved om ‘Oumuamua, og vurderer i de sidste linjer af sin analyse, om der er grund til ængstelse og paranoia nede på Jorden.

Af Oliver Stilling
I 1973 udgav science fiction-forfatteren Arthur C. Clarke en roman med titlen Rendezvous med Rama. Den foregår i sagens natur ude fremtiden, i 2130’erne, og handler om et 54 kilometer langt og 20 kilometer bredt cylindrisk objekt, som pludselig kommer ind i vores solsystem med 100.000 kilometer i timen. Situationen er mærkværdig og også en […]
Læs mere

Kalenderlågen

Model Kate Moss (R) and photographer Mario Testino arrive for the Burberry Autumn/Winter 2015 collection show at London Fashion Week in London February 23, 2015. REUTERS/Toby Melville (BRITAIN - Tags: FASHION)

12. december

rtløbende kalenderleg skal vi også runde modeverdenen. Den 63-årige peruvianer Mario Testino er en meget berømt modefotograf. Han har taget mange gode billeder, og han bliver feteret som modefotografiet Andy Warhol, men hvis man leder efter videoklip, hvor han siger noget interessant, også selv om han virkelig forsøger, så må man lede forgæves. Se for eksempel den her omgang pop, hvor han fortæller, hvordan han lader sig inspirere af mesterværker fra billedkunstens verden. Og så til det gode: Forleden var den tidligere fotomodel Oliver Bjerrehuus gæst i sladderprogrammet ‘Det vi taler om’ på Radio24syv. Helt i begyndelsen (fra 00:00 til 06:00)  fortæller han om sit første møde med Mario Testino i dennes studio. Bjerrehuus er 19 år, og Testino beder ham smide alt tøjet. Det gør han så modvilligt. I næste øjeblik mærker han Testinos hånd på sine nosser. Hvad gør Oliver Bjerrehuus?

(Sæt kryds)

☐ Han lader Testinos klamme hånd kærtegne sine nosser uden at kny.

☐ Han kaster sig over den berømte fotograf, tager kvælertag på ham med begge hænder og  råber, ”hvad fanden laver du?”

Og som Bjerrehuus også får sagt: ”Masser af dem, Mario Testino har lavet kampagner med, har haft en vis legemsdel af hans i munden.”

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12