12. august 2016

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Boblekongernes land

”Tyggegummikongen Bobbel/ sidder i en gummipoppel,/ synger tyggegummisange/ for en tyggegummislange.” Det er en sandhed, der for en tid kan trækkes ud i elastik, men pludselig slå tilbage med et svup: Boligpriserne i Danmark er ved at boble over og risikerer at destabilisere de små, spæde og svage tegn på økonomisk fremgang. Her til morgen skriver […]

Det bedste vi har set

Kære Ivanka

”Kære Ivanka: Jeg skriver til dig, fordi din far ikke er rask.” Dokumentaristen og aktivisten Michael Moore har skrevet et åbent brev til Donald Trumps 34-årige datter Ivanka, hvori han opfordrer hende til at tage en snak med sin far så hurtigt som muligt og få ham på bedre tanker.

Barack Obamas sommersex-spilleliste

Det er august, og Barack Obama holder ferie. Ligesom sidste år på denne tid har POTUS delt en spilleliste på Twitter med musik, han har tænkt sig at slappe af til. Det amerikanske magasin Vulture plæderer for, at i hvert fald aften-delen af den er en sommersex-spilleliste, idet den ”giver et utilsigtet afslørende indblik i den øverstkommanderendes kærlighedslivs-strategi.” Her er et direkte link til listen på Spotify.

Spisesedlen

Øget krigsfrygt i Ukraine. Det russiske militær har netop sat gang i en kæmpe øvelse i Sortehavet ved Krimhalvøen. Risikoen for krig i Europa stiger dagligt.

Bomber i Thailand. De thailandske myndigheder har angiveligt styrket sikkerheden i landet, efter at to bomber sprang sent torsdag i Hua Hin og yderligere to fredag morgen. I alt fire er døde, og adskillige er sårede. Ingen har taget ansvaret for bomberne, men myndighederne kalder det indtil videre ”lokal sabotage”.

Et hold danske forskere har netop fundet en grønlandshaj, de anslår til at være op mod 512 år gammel, hvilket gør den til verdens ældste hvirveldyr. De skyder den til at være født senest et godt stykke før den franske revolution og tidligst omkring Columbus’ opdagelse af Amerika.

”Burkini” bliver forbudt i Cannes. Kvinder, der bærer den tildækkende muslimske badedragt, er ikke længere velkomne på stranden i den sydfranske by. ”Badning er forbudt for personer, som ikke bruger badetøj, der respekterer de sociale normer i et sekulært samfund,” står der i den nye lov.

Ruslands økonomi har været i recession i halvandet år. I andet kvartal af 2016 var landets økonomi 0,6 procentpoint lavere end på samme tidspunkt sidste år. Ifølge CNN Money skyldes det blandt andet en ”double whammy” af lave oliepriser og EU’s sanktioner mod Rusland på grund af konflikten i Ukraine.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12