11. marts 2022

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Den sultende ‘Anden’

Efter en kedelig omgang forhandlinger mellem ukrainske og russiske diplomater i Tyrkiet torsdag, er der stadig intet, der tyder på, at krigen i Ukraine får en ende lige foreløbigt. De russiske tropper nærmer sig fortsat Kyjiv, og Nato-landende frygter, at Vladimir Putin kan finde på at inddrage kemiske våben, og det er efter, han i […]

Kære læser

Ikke et bare et fotografi

Søndag d. 6. marts var en dag uden sidestykke i nyere dansk politisk historie. At sige det er vel ikke tage munden for fuld. Her blev regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og Radikale Venstre enige om et “nationalt kompromis“ om dansk sikkerhedspolitik. Aftalen handlede bl.a. om at gøre Danmark uafhængig af russisk gas […]

Det bedste vi har set

Forfatteren fra Kharkiv

Serhiy Zhadan står i spidsen for et skapunk-band, og så er han en af Ukraines største forfattere. I 2014 skrev han protester mod russernes overtagelse af Krim og var aktivt involveret i modstandskampen. Nu falder bomberne i hans hjemby Kharkiv. Literary Hub bringer et uddrag af Zhadans roman fra 2017, The Orphanage, som skildrer livet i en belejret østukrainsk by. Det er kaotisk og fyldt med tragedie, men Zhadans fortæller har stadig humoristisk overskud til sine levende beskrivelser.

+ Fire uddrag af Zhadans seneste digte fra efteråret og vinteren 2021. Selvom de er præget af mørke minder, er linjerne ikke helt fortrøstningsløse. Eller som Cambridgeprofessor Amelia Glaser skriver: “Måske er det muligt, antyder linjerne, at genopbygge en verden.“

Ny krig, gamle traumer

Som Matilde Kimer, DR’s korrespondent i Ukraine, så rammende udtrykker det: “Den her krig bliver ikke kun udkæmpet med geværer og kampvogne. Historien bliver også brugt som våben.“ Heldigvis har DR lavet en lækker lille webfeature, der giver historien i grove træk – med flere gode citater fra Kimer.

+ Interview med Noam Chomsky om krigen i Ukraine. Meget Chomsky-agtigt.

 

Lyden af spouge

Tænk, hvor mange musikalske genistreger vi gennem tiden har glemt, og som står og samler støv i pladebutikkernes dunkle hjørner. “Spouge“ for eksempel: en pærevælling af funk, ska, calypso, soul og alt godt fra Carribiens kyster. Ophavsmanden hedder Jackie “Manface“ Opel, og han styrede 70’ernes spouge-scene i Barbados. Men musikken sluttede brat, og alt, der er tilbage, er nogle enkelte plader og et par lydfiler på YouTube. Giv de glemte rytmer et lyt, og læs den fascinerende fortælling om spouge-musikkens kortlevede storhedstid.

Spisesedlen

EU afviser at hastebehandle Ukraines ansøgning om medlemskab. Ved topmødet mellem EU’s stats- og regeringschefer i Versailles stod det fredag morgen klart, at unionen ikke vil imødekomme præsident Volodymyr Zelenskijs ønske om en hurtig behandling. I en fælles erklæring lyder det dog, at man “anerkender Ukraines europæiske aspirationer og europæiske valg“.

Det amerikanske senat godkender hjælpepakke til Ukraine. Efter at være blevet stemt igennem i Repræsentanternes Hus, vedtog Senatet torsdag en ny omfattende lovpakke til 1.500 mia. dollar, hvoraf 13,6 mia. dollar er øremærket til Ukraine. I pakken er der også afsat 145 mia. dollar til nye militære fly, skibe og køretøjer, ligesom ansatte i militæret kan se frem til en lønforhøjelse.

Islamisk Stat udnævner ny leder. I en lydbesked bekræfter en talsmand for terrororganisationen, at den tidligere leder Abu Ibrahim al-Hashimi al-Qurayshi blev dræbt af amerikanske styrker i det nordvestlige Syrien for lidt over en måned siden. Samtidig fortæller talsmanden, at den ukendte Abu Hassan al-Hashimi al-Qurayshi bliver ny leder for IS. Det er første gang, at terrororganisationen anerkender Abu Ibrahim al-Hashimi al-Qurayshis død.

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu kun coronatest ved risiko for alvorlig sygdom. I en pressemeddelelse skriver Sundhedsstyrelsen, at man kun bør lade sig teste, hvis der er en særlig sundhedsfaglig grund til at gøre det. “Det kan være i situationer, hvor et testsvar kan give anledning til tidlig behandling mod Covid-19 for at nedsætte risikoen for indlæggelse og alvorlig sygdom,“ forklarer enhedschef Bolette Søborg.

Antallet af ledige stillinger i det private højere end nogensinde før. Ifølge Danmarks Statistik steg antallet af ledige stillinger til 66.100 i fjerde kvartal af 2021. Dermed er der kommet 88 pct. flere ledige stillinger i den private sektor end før Covid-19. “Det er endnu et tegn på et meget varmt arbejdsmarked, hvor mange virksomheder har svært ved at finde de medarbejdere, de har brug for,“ lyder det fra Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri.

Et sidste ord

Er hunde ikke bare nogle majestætiske dyr?

Føljeton er tilbage i morgen. God fredag!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12