11. marts 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Ulykken, vi godt kan se komme

Franz Kafka skrev sin ufærdige roman Amerika uden nogensinde at have været i Amerika. Det er der som sådan ikke noget odiøst i. Fiktionen skal vel have lov til at gøre, som det passer den – upåagtet af, hvad virkeligheden dikterer. Ikke desto mindre er Amerika et særegent bekendtskab, når man i forvejen kender til […]

Kære læser

Racisme: et stykke i to akter

”I feel most colored when I am thrown against a sharp white background” – Zora Neale Hurston I Claudia Rankines skuespil Det Hvide Kort har de hvide kunstsamlere Charles og Virginia givet deres stuepige fri en aften, de venter gæster. Det har de gjort, fordi hun er sort, og fordi aftenens æresgæst, kunstneren Charlotte, også […]

Det bedste vi har set

Vidnesbyrd fra verdens sundhedsarbejdere

Vidnesbyrd fra verdens sundhedsarbejdere

Det arabiske medie Al Jazeera er givtigt at dykke ned i, hvis man vil have et ikke alt for angelsaksisk blik på verdens nyheder. I anledning af et-året (sådan cirka) for coronapandemien har de taget en global rundtur og fået illuminerende og ret vilde vidnesbyrd fra frontlinje-sundhedsarbejdere i Brasilien, Gaza, Indonesien, Sydafrika, Bolivia, Storbritannien, Irak, Pakistan, DR Congo, Tjekkiet, Mexico, Indien og Tyrkiet.

Ro i sindet

Ro i sindet

Stubbekøbing på Falster har længe været en by i rivende afvikling. Det er måske at tage munden for fuld at sige, at den nu er rivende udvikling, men du må tage vores ord for, at der er noget i luften på de kanter. Her har TV Øst et kulturhistorisk fascinerende indslag om fire ”strikkeglade” kvinder, som har startet Danmarks første strikkemuseum i Stubbekøbing. Smagsprøve: ”Birgit Boesvang viser et smukt, dueblåt sjal frem: ‘Man får ro i sindet, når man ser så smukke farver. Og den her er jo som en sommerdag. Man tænker jo på Sankt Hans aften, når man har sådan et sjal her. Det er også florlet’.” På billedet: Et strikket kaffefilter. Jamen, hvorfor ikke?

Tungen lige i munden over et smadret Tyskland

Tungen lige i munden over et smadret Tyskland

Funambulisme – altså det at gå på line – er et ord, vi nok bruger lidt for lidt her i Føljeton, så her har du en artikel i Cabinet Magazine om funambulisme i efterkrigstidens Tyskland, og der er vel at mærke ikke tale om funambulisme i overført betydning. Læs den for de malende beskrivelser, eller bare kig på billederne (der er også en video).

Spisesedlen

Den amerikanske kongres godkender Joe Bidens stimuluspakke. Onsdag blev en hjælpepakke til intet mindre end 1.900 mia. kr. stemt igennem Repræsentanternes Hus. Dermed er lovforslaget nu godkendt i begge kongressens kamre og forventes underskrevet af USA’s præsident, Joe Biden, på fredag. Herefter vil lovpakken, der blandt andet sikrer et stort engangsbeløb til de fleste amerikanere, kunne effektueres.

Rusland sænker hastigheden på Twitter. Ifølge den russiske myndighed Roskomnadzor – der overvåger medier i Rusland – har man valgt at begrænse det sociale medie for at beskytte befolkningen. Det sker, da Twitter, ifølge Roskomnadzor, har undladt at fjerne forbudt indhold fra platformen. Twitter er ”dybt bekymret over de øgede forsøg på at blokere og begrænse den offentlige samtale online”.

Ekstra Bladet dropper sexannoncer. Onsdag meddelte avisen, at Poul Madsen stopper som ansvarshavende chefredaktør, alt imens de udskældte ”massageannoncer” fjernes fra spalterne. Det sker på Madsens opfordring. Poul Madsen afløses af Ekstra Bladets digitale chefredaktør, Pernille Holbøll.

Brasilien hårdt ramt af anden coronabølge. Onsdag slog Brasilien for tredje gang i denne måned deres egen daglige dødsfaldsrekord, da 2.286 mennesker mistede livet i forbindelse med Covid-19. Ifølge CNN forværres virusspredningen som resultat af, at den brasilianske coronamutation får fat, samtidig med at Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, fortsat underminerer situationens alvor. Sidstnævnte har bidraget til en civil modstand mod landets maskepåbud.

Danmark får 50.000 flere vacciner de næste to uger. De ekstra doser er del af en sending på fire mio. vacciner, som Pfizer/BioNTech har på vej til EU. Den positive overraskelse betyder også, at den nuværende vaccinationsplan vil blive opdateret. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Et sidste ord

Det kan da godt være, at brormand har reddet ens liv. Men han kan også stadig være træls.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12