11. marts 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Parforholdet er et evolutionært mysterium

I år vælger omkring halvanden million danskere ikke at gå fra deres partner. De vælger at blive sammen i en lukket cirkel af tosomhed for at leve videre i den ramme, mennesker har levet i, siden man har kunnet kalde dén aberace, vi tilhører, for mennesker: I det monogame parforhold. Ok, så er der også […]

Kære læser

Så lad dem få nødhjælp

Fejlcitering. ”Så lad dem spise kage.” Ironisk nok er det citat, som den franske 1700-tals dronning Marie Antoinette bedst kendes for at have sagt, aldrig blevet sagt af Marie Antoinette selv. Det er en skam, for citatet indrammer perfekt den aversion, som de franske revolutionsfolk dengang, omkring 1789, nærede mod kongehuset. Det viste i al […]

Det bedste vi har set

Annegret Kramp-Karrenbauer har OGSÅ visioner for Europa

Annegret Kramp-Karrenbauer har OGSÅ visioner for Europa

I sidste uge fremlagde Frankrigs præsident Emmanuel Macron sine visioner for Europa i en kronik optrykt i 27 europæiske aviser, og meldingen var rimelig klar: han vil have mere af det (Europa). Nu har formanden for det tyske konservativt-kristendemokratiske parti CDU Annegret Kramp-Karrenbauer, som meget vel kan blive kansler Angela Merkels afløser, lagt sine visioner frem, og Politico Europe drager her fem konklusioner. De udlægger det som: Mere af det vi kender.

De kan jo bare rejse hjem

De kan jo bare rejse hjem

Der ligger også et såkaldt udrejsecenter i Nordsjælland, og det besøgte TV 2 i weekenden. Forholdene i Ellebæk er kummerlige og nedværdigende. ”Det er noget gammelt lort. Jeg vil sige, at i dag er forholdene så ramponerede derinde, så jeg synes heller ikke, man kan tilbyde dem det,” siger tillidsmand og fængselsbetjent Gert Jensen. Men der er ikke noget at komme efter, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i samme indslag. ”Man skal bare huske: De kan rejse i morgen, hvis de vil. Men de vil ikke.”

Masser af avlsklar kvinder i Kina

Masser af avlsklar kvinder i Kina

En hollandsk hacker ved navn Victor Gevers søgte efter åbne kinesiske databaser og fandt en liste med mere end 1,8 mio. kinesiske kvinders navne, telefonnumre, aldre, adresser og uddannelser. Den yngste er 15 år, den ældste er 32. Alle sammen er single eller skilt. Ud for nogle af dem står der også, om de er ”breedready” (”avlsklar”). Gevers har delt sit fund på Twitter, og The Guardian har kigget lidt nærmere på det. Det er uklart, om databasen hører til et datingsite eller de kinesiske myndigheder.

Spisesedlen

China Air holder sine Boeing 737 Max-fly på jorden efter etiopisk flystyrt. Alle 157 om bord blev dræbt, da et fly fra Ethiopian Airlines styrtede kort efter starten fra Addis Ababa søndag morgen. Et indonesisk rutefly af samme type styrtede ned for fem måneder siden. Nu skal flytypen undersøges nærmere.

Venstre får bøde for at modtage ulovlige donationer. Et år har politiet skullet bruge på at komme til bunds i omfanget, efter at Politiken afdækkede, at mere end 20.000 kroner fra flere erhvervsklubber til Venstre-politikeres valgkampe i Region Midtjylland ikke var blevet oplyst til myndighederne. ”Vi har fået et bødeforlæg, og det har vi valgt at betale. Dermed anser vi sagen for afsluttet,” siger Venstres nye formand i Region Midtjylland til Politiken. Den tidligere kasserer og formand har trukket sig.

Bagmandspolitiet underrettede Skat om Britta Nielsen i 2013. Ifølge fortrolige dokumenter, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af, henlagde Skat underretningen om den svindelsigtede kvinde og droppede sagen ni måneder senere. Oplysningerne stammer fra fortrolige dokumenter, som Skatteministeriet har sendt til Folketingets Retsudvalg.

Tyrkiet udviser flere udenlandske journalister uden grund. Tre journalister fra de tyske medier Tagesspiegel, ZDF og NDR har fået afvist en forlængelse af deres presseakkrediteringer i Tyrkiet. Tysklands udenrigsminister Heiko Maas kalder på Twitter udvisningerne ”uacceptable”.

Algeriets præsident er vendt hjem efter ophold i Schweiz. Et regeringsfly er angiveligt landet i en militær lufthavn i Algeriet med landets upopulære præsident Abdelaziz Bouteflika om bord. Samtidig fortsætter demonstrationerne mod ham. Han vil stille op til en femte periode, men er for syg til at føre valgkamp.

Et sidste ord

Hvis du føler dig lidt doven på denne mandag, så har vi et par tips til, hvordan du kan lade, som om du arbejder hårdt, selvom det slet ikke er tilfældet. George Costanza fra tv-serien Seinfeld siger, at man bare skal se irriteret ud – så tror folk, man har travlt. Men man kan også bare opføre sig, som om man er model i en dårlig reklame. Hæng i derude!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12