11. maj 2018

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Det dovne menneske: Vores udvikling, vores endeligt

Dovenskab har haft en lidt blandet rolle i den menneskelige evolution. På den ene side har den været stærkt forkætret og ligefrem en dødssynd i katolsk forstand, men på den anden side er dovenskaben også blevet hyldet som en af udviklingens store drivkræfter. Ville vi måske nogensinde have opfundet fjernbetjeningen, knallerten eller sugerøret, hvis vi […]

Kære læser

Rød-hvidt: Nyt laboratorium for nationalisme

Det er et opbrud i gang i dansk politik: Et samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti bevæger sig nærmere og nærmere. En lignende alliance er netop etableret i det danske kongerige: Den nye grønlandske regering minder om et S-DF-samarbejde – og varsler dermed en ny epoke.

Det bedste vi har set

Det er Per Kirkeby, som er død

Det er Per Kirkeby, der er død

Den store danske billedkunstner Per Kirkeby døde i forgårs, 79 år gammel. Art News har en rigtig fin nekrolog: ”Kirkeby omtalte selv sit værk som værende i opposition til de teknikker, som action painting-kunstnerne gjorde berømte. Selv om hans metode gjorde brug af de samme intense lag på lag-maling (…), opfattede Kirkeby sin praksis som blødere end både deres og de tyske neoekspressionisters. I Skandinavien, mente han, prioriterede kunstnere farve over form, mens det modsatte gjorde sig gældende i Tyskland og USA. Men han vidste også, at hans værker intet ville være uden Jackson Pollock og andre, og han sagde engang, at ‘vi i Europa har altid vidst, at alt allerede er blevet lavet før’.”

Kvinderne overtager superheltefilmgenren

Kvinderne overtager superheltefilmgenren

Engang var det næsten kun mænd, som var involveret i at skabelsen af superheltefilm, men nu er det gudskelov ved at være slut. Når næste skud i serien af populære blockbuster-Marvel-film, Captain Marvel, får premiere næste år, spiller Brie Larson en af hovedrollerne, mens Anna Boden instruerer, og seks ud syv manuskriptforfattere er kvinder. Desuden er superheltefilmen The New Gods instrueret af Ava DuVernay, mens instruktøren Cathy Yan tager sig af Birds of Prey, som er skrevet af Christina Hodgson, der også leverer manuskript til den næste Batgirl. The Guardian samler op på en lovende udvikling.

Dollar Street: verden som en gade

Dollar Street: verden som en gade

Overskriften lyder som clickbait: ‘Bill Gates siger, at han er ‘besat’ af denne nye hjemmeside – her er hvorfor’. Men læs nu alligevel, for artiklen er reel nok. Microsofts grundlægger er meget optaget af websitet Dollar Street, fordi ”det giver det mest komplette billede af menneskeheden, jeg endnu har set”. Dollar Street er et interaktivt site, som viser livets ligheder og forskelle for folk i forskellige lande og kulturer, idet det forsøger at få sit publikum til at se verden som en lang gade, der er indrettet efter indkomst. Her er et direkte link til Dollar Street.

Gennemsigtighed og ærlighed er vejen frem

Gennemsigtighed og ærlighed er vejen frem

”Retrospektivt har vi alle nok haft en lidt naiv tilgang til, hvad man kan bruge disse data til.” Citatet kommer fra Lars Frelle-Petersen, mangeårig chef for Digitaliseringsstyrelsen og i dag direktør for DI Digital. Det er temmelig overraskende at høre det fra ham. Han fortsætter: ”Transparens er et meget vigtigt princip i bevarelsen af tillid – det er vejen frem at gøre det meget klart for slutbrugerne, hvad man bruger data til, og hvornår de bliver slettet igen. Vi kigger ind i en udvikling, hvor data bruges med kunstig intelligens, og her er det helt fundamentalt, at transparensen følger med.” Ordene falder i en artikel i Politiken om, at det, der skal til for at genoprette borgernes tillid til det offentliges og det privates håndtering af datahåndtering, er gennemsigtighed og ærlighed. Det kunne vi godt have fortalt dem.

Dating über alles

Dating über alles

Hvis du sidder i et sommerhus et eller andet sted, og du ikke gider læse andet end Føljeton, så var det her måske noget at tage sig til: Politikens Poptillæg har produceret halvanden times podcast om datingfænomenet (”skammen, sommerfuglene i maven, magten og nederlaget”). Hvis vi skal være helt ærlige, har vi ikke selv hørt det (vi er færdige med at date), men det lyder da som en herlig guilty pleasure i forårsregnen.

Spisesedlen

Fem IS-ledere pågrebet på grænsen mellem Irak og Syrien. Bag pågribelsen står irakiske militærstyrker samt syriske styrker, som er støttet af den amerikanskledede koalition. Der er tale om to syrere og tre irakere. En af dem har en højtstående post under den militante gruppes leder, Abu Bakr al-Baghadi.

Tid og sted er sat for mødet mellem Donald Trump og Kim Jong-un. De to herrer skal mødes i Singapore 12. juni, annoncerede den amerikanske præsident på vanlig vis på Twitter, hvor han beskrev det kommende rendezvous som et ”meget særligt møde for verdensfreden”. USA’s nye udenrigsminister, Mike Pompeo, er rejst til Nordkorea for at forberede mødet.

Folk på ydelse må ikke flytte ind i Danmarks ‘ghettoer’. Sådan lyder det i endnu en delaftale, der er lavet mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF. Det nye forbud skal forbyde folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsstøtte at flytte til de hårdeste ‘ghettoområder’, hvilket vil sige de boligområder, der har været på ‘ghettolisten’ gennem de seneste fire år.

Brexit leave-kampagne idømmes bøde. Den britiske valgkommission tildeler kampagnen, der opfordrede briterne til at forlade EU under afstemningen i 2016, en bøde på knap 600.000 danske kroner for at have indberettet forkerte omkostninger under valgkampen.

Brøndby er pokalmestre! I går var København malet blågul, da 20.000 Brøndbyfans vandrede (og tissede) byens gader tynde på vej mod Parken, hvor pokalfinalen mellem Brøndby IF og Silkeborg IF skulle stå. Kampen endte 3-1 til Vestegnens spillere, og Brøndby kan dermed kalde sig pokalmestre for første gang i 10 år.

Et sidste ord

Hvorfor har børnene så svært at finde FIFA-fodboldklistermærker til kataloget for VM i Rusland? Her er svaret.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12