11. december 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Frankrig har aflyst nytåret

”Jeg sy’s jeg sidder fast/ Jeg sy’s jeg sidder lidt fast” – ”Jeg Sidder Fast” (2006), Mikael Simpson Skrækscenariet nærmer sig: Klokken slår tolv den 31. december og … ingenting sker. Alt føles uforandret, som var dette annus horribilis ikke netop blevet skålet, sunget og skudt ad Pommern til. Du kigger på din telefon og […]

Kære læser

Fodbold afslører samfundets problemer med racisme

Sporten er et mikrokosmos, der repræsenterer samfundet omkring den. Mest tydeligt blev det måske ved VM i skak på Island i 1972. Her mødte det amerikanske vidunderbarn Bobby Fischer den regerende verdensmester Boris Spasskij, der kom fra skakkens højborg Sovjetunionen. Duellen i den normalt så indforståede nichesport fik kæmpe opmærksomhed og blev døbt ”århundredets match”, […]

Spisesedlen

Nedlukningen udvides. Fra i dag kl. 16 udvides den delvise nedlukning med 31 kommuner. Således er der nu i alt 69 danske kommuner, der er delvist lukket ned i forsøget på at få kontrol med coronasmitten. Nedlukningen gælder alle kommuner i Region Sjælland (Bornholm undtaget), alle kommuner i Region Midtjylland, Aalborg, Fredericia, Vejle og Middelfart.

EU-lande er enige om syvårsbudget. Alle syv EU-lande sagde i går god for den budgetaftale, der skal forme den europæiske økonomi de næste syv år. Ungarn og Polen havde ellers tidligere blokeret for budgettet, fordi aftalen indebærer, at man kun kan modtage visse udbetalinger, hvis man overholder grundlæggende retsstatsprincipper. Det lykkedes dog det tyske EU-formandskab at komme til enighed med de to lande.

Ny kommission skal granske minksagen. Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om, at en såkaldt granskningskommission skal undersøge regeringens ageren i sagen om aflivningen af danske mink. En granskningskommission er en helt ny type undersøgelse, og op mod jul skal partierne finde ud af, hvad en sådan undersøgelse egentlig indebærer.

Pernille Harder kåret som verdens bedste fodboldspiller. Den danske fodboldspiller Pernille Harder er blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller af det britiske sportsmagasin FourFourTwo. Normalt er det den franske Ballon d’Or, der er verdens fineste fodboldpris, men den uddeles ikke i år grundet corona. Derfor har FourFourTwo valgt at overtage kåringen, og de uddeler den efter samme principper som Ballon d’Or.

SSI: Danskerne slækker på restriktioner. I en ny risikovurdering skriver Statens Serum Institut, at der ”registreres begyndende resignation blandt borgerne” når det kommer til coronarestriktioner. Endvidere står der, at danskerne ”i mindre grad bekymrer sig om, hvorvidt andre tager hensyn og støtter op om myndighedernes råd” og ”opmærksomheden på afstand har været let faldende de seneste uger og er dermed ikke steget i takt med de seneste høje smittetal”.

Et sidste ord

Vi vil nødigt tage modet fra dig, men de her minimalistiske krybbespil er simpelthen eksemplificeringen på alt, hvad der er galt med moderne design.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12