Boligpriserne steg under corona, selvom prognoser sagde det modsatte. Det gjorde de også under inflationen. Og nu sker det så igen, på trods af, at renterne på boliglån er steget. EU-Kommissionen vurderer, at den danske boligsituation – som den eneste i unionen – er “kritisk” og gør danskerne sårbare. Men hvad er prisen for boligernes himmelflugt, og hvem betaler den?

Læs hele Ude af kurs her

I Ude af kurs følger vi pengene, så alle kan være med. Skriv dig op her. 

Siden du åbnede din indbakke i mandags, har vi skrevet om medicinalindustrien, der har overtaget landbrugets plads som Danmarks vækstmotor, om Storbritanniens nye luftkastel, der skal erstatte Rwanda-planerne ved at lukke asylansøgere ude på havet, et telefonopkald fra Ellemann, om kvinder, der har øjnene på bolden, og om kvinder, der bliver hånet for dyre frisørregninger. Og så er der alt det, vi ikke nåede omkring.

Fra greenwashing til pinkwashing

I Storbritannien har en håndfuld butiksejere, kampagnefolk og parlamentsmedlemmer sendt et brev til regeringen. De skal fjerne den menstruationsskat, der i dag er på såkaldte period pants – trusser for blødende, der anses som beklædningsgenstand, og ikke et hygiejneprodukt.

• Sidste år valgte den britiske regering at fjerne moms på tamponer og bind. The Guardian forklarer, hvordan 10 mio. pund mod hensigten er røget i trussen på virksomhederne. EU ser menstruationsprodukter som en luksus, og selvom man sidste år valgte at lade medlemslande se bort fra reglerne, har ingen gjort noget ved det.

Forfejlede klimaeksperimenter

Det bliver ikke vigtigere end klimaet. Men som Politiken spurgte for to uger siden: Når Danmark har to klimaministre, hvorfor sker der så ingenting? I Deadline forsvarede den ene af optimisterne, klimaminister Lars Aagaard (M), at Danmark nok skal nå målet om en 70 pct. reduktion af CO2-udledningen inden 2030, selvom eksperter fortæller en anden historie.

• “Skjorteærmerne skal smøres op,” skriver professor i klimaforandringer og glaciologi Sebastian Mernild i Altinget: “Det store klimaeksperiment er i fuld gang. Udfordringen er, at vi som samfund ikke har en effektiv plan for at bremse [det].”

Kulturudveksling eller udnyttelse

I radioprogrammet P1 Debat siger erhvervsmanden Klaus Riskær, at den danske au pair-ordning fungerer helt, som den skal – og at 4.700 kr. om måneden ikke er “helt sort”. Aphinya Jatuparisakul, forkvinde for The Red Van og barn af en tidligere au pair, irettesætter både ham og velmenende feminister, der vil lukke ordningen.

• “Global ulighed stopper ikke, bare fordi vi lukker og slukker for au pair-ordningen og lader, som om alt nu er godt, fordi de rige i Gentofte og Rudersdal Kommune ikke længere kan have au pairer. At fratage migrantkvinder den mulighed er at indskrænke deres bevægelsesfrihed yderligere. Danmark skylder de filippinske au pairer værdighed og respekt.” Genlæs Jatuparisakuls indlæg i Information.

Tysk kulturkrise

Deutsche Bahn er ikke DSB. Så snart man passerer Padborg, sænker skuldrene sig, og der emmer ro i kupéen. Men tyskerne er både frustrerede og pinlige over togene, der sidste år var “kronisk forsinkede” og mindre punktlige end nogensinde. Kun 65 pct. af afgangene gik til tiden.

• Dufte kan bekæmpe traumer. Ifølge Wall Street Journal kan det også heale trætte togpassagerer, der drømmer om bedre dage i Schweiz.

164 års historie er slut

I foråret rejste Føljeton mod den schweiziske hovedstad Zürich og kunne bekræfte, at statslinjen ÖBB var hotellignende ren, og at togene kørte på slaget. Kort efter fusionen af storbankerne UBS og Credit Suisse mødte vi nogle af de økonomer, der efter finanskrisen i 2008 rådgav regeringen for at undgå, at en lignende skandale skulle gentage sig.

• I takt med at en af landets ældste institutioner er ved at forsvinde, bliver Credit Suisses skilte fjernet et for et fra gaderne. Den tidligere investeringsøkonom Shuli Ren har arbejdet i Lehman Brothers, der udløste finanskrisen i 2008: I Bloomberg forklarer hun angsten hos de medarbejdere, der pludselig får travlt med at opdatere deres CV.

Klorgas til middag

I den mere kulørte, men ikke nødvendigvis så optimistiske afdeling: Det newzealandske supermarked PAK’n’SAVE har udviklet en app, der med kunstig intelligens skal få bugt med madresterne. Det er ikke vellykket. “Den perfekte alkoholfri drik til at slukke tørsten og opfriske sanserne,” viste sig at være en opskrift på ætsende gasser.

• Hvad med en mocktail med methanol, lim og terpentin?

Stikstofcrisis

Der er stadig tre måneder til valget i Nederlandene, men oprøret fra udkanten er allerede i gang. De gamle partier er i opbrud, og midt i det hele står partiet BoerBurgerBeweging. De vil vinde landbruget tilbage efter kvælstofkrisen, der med regeringens beslutning om at reducere brugen af skadelige kemikalier på de grønne agre fik 22 gårde til at lukke dagligt.

• Politikerne løber fra landbruget. “Haag tømmes hurtigere end Bruxelles i august,” skriver Politico i dagens europæiske nyhedsoverblik.

Gamle mestre i nye klæder

Den mest populære kunstudstilling i år har uden tvivl været Rijksmuseums stort anlagte Johannes Vermeer-udstilling. Men det er ikke kun i Amsterdam, folk flokkes om de gamle værker. I London har flere museer genåbnet deres middelalder- og renæssanceudstillinger, og på auktion sælger malerierne 168 pct. bedre end i juli sidste år. Også tidligere ufashionable værker fra det 19. og 20. århundrede nyder godt af opmærksomheden.

Hvis man er nysgerrig på, hvordan man kan puste liv i de gamle billeder, tager det nogle gange ikke mere end en ny ramme.

Flere bier i kolonihaverne

Sidste år fik Kolonihaveforbundet ny formand, og nu har forbundets blad, Kolonihaven, fået ny redaktør. Allerede på forsiden mærker man, at bladet – og det ellers så konservative forbund – endelig er kommet ind i det 21. århundrede. ‘Hvem ejer naturen?’ lyder en overskrift. Artiklens budskab er, at “nyere forskning” viser, at danskerne er blevet mere interesserede i at byde vild natur og biodiversitet ind i haverummet. Hurra! God læsning for kolonihaveejere, der sprøjter og holder deres have, som om det var en puddelhund på vej til en skønhedskonkurrence. Kolonihaveforbundets blad udkommer i et oplag på 40.000 eksemplarer, men kan også læses her.

Det er i TIL, det foregår

Digteren Morten Søndergaard har skrevet en helt vidunderlig digtsamling med titlen TIL. Ingen her på redaktionen har læst den, men det har han selv; Søndergaard har indlæst lydbogsudgaven, og det har han gjort så godt, at man sidder med tilbageholdt åndedræt og lytter – i bilen, på gaden, i køen, i senge, i badekarret. Føljetons ven Asger Schnack har kaldt Søndergaard for Inger Christensens arvtager, og det har han ret i. Han har fandme ret.

Atombombens moder

“Hov, har vi ikke glemt nogen?” Er den spørgende filminstruktør Christopher Nolan, så er svaret, jo hr. Nolan, det har du. Siden storfilmen Oppenheimer fik premiere tidligere på sommeren, har flere påpeget, at kvinderne bag atombomben blevet udeladt. Mest markant Lise Meitner, atombombens moder. Bare i Los Alamos, hvor Manhattan Projektet blev udviklet, var der hele 640 kvinder, hvoraf halvdelen arbejdede som forskere. Undgå at lav en Nolan og suppler din historiske paratviden: Her en dokumentar om Lise Meitner – Die Mutter der Atombombe. Kan ses på Amazon Prime.

En weekend på stranden

Det kan virke lige lovlig tilbagelænet at anbefale et album, der udkom for 57 år siden, men here goes: Hør eller formentlig genhør The Beach Boys eksperimenterende og kritikerroste album Pet Sounds. Og her kan du passende se filmen Love and Mercy fra 2014, hvor både Paul Dano og John Cusack spiller bandets forpinte front man Brian Wilson. Så er lørdagsunderholdningen hjemme.