11. august 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Intet forhud, intet forbud

Okay, så bider vi på: Lad os snakke lidt om omskæring. Skal det forbydes eller ej? For at være helt ærlige har vi ikke rigtig lyst til at være dem, der fælder en endelig dom. Det er en svær debat. På den ene side synes vi da også, det virker lidt klamt at skære i […]

Kære læser

Putin sidder klar: Bliver Hviderusland det nye Ukraine?

Den hviderussiske præsident Aleksandr Lukasjenko giver ikke op, selvom demonstranterne i hovedstaden Minsk bliver ved med at kræve diktatoren afsat. Det er nu mere end en måned siden, at der var valg i Hviderusland, men selvom Lukasjenko ”vandt” det ganske omdiskuterede valg, så tabte han alligevel momentum. For revolutionens vinde blæser i det østeuropæiske diktatur, […]

Spisesedlen

701 mediekvinder til kamp mod sexisme. ”Du har ret. Vi oplever det også.” Sådan skriver 701 kvinder i mediebranchen i et åbent støttebrev til tv-værten Sofie Linde. Linde har for nylig fortalt om, hvordan hun har oplevet sexisme i sit arbejdsliv. I brevet gør kvinderne opmærksom på, at sexisme er et generelt problem i mediebranchen, og at Sofie Lindes oplevelse ikke er en enlig svale.

Regeringen vil ikke forbyde omskæring. Statsminister Mette Frederiksen (S) afviste i går, at hun vil forbyde omskæring af drengebørn. Statsministeren siger ifølge TV2, at hun ikke selv går ind for omskæring, men at Danmark har givet et løfte til jøderne efter Anden Verdenskrig om, at Danmark skal være et land for dem. SF, Enhedslisten, Nye Borgerlige, Alternativet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti går ind for et forbud.

28 millioner mennesker er nu konstateret smittet med corona. Tallet er steget med en million de seneste fire dage. Torsdag nåede det samlede antal coronarelaterede dødsfalds 900.000 på globalt plan. USA, Brasilien og Indien er de lande, hvor der er flest smittede og flest døde. Danmark konstaterede i går 317 nye smittede personer.

Forældre kan få barselsdagpenge for at passe hjemsendte børn. Hvis forældre ikke kan få passet deres børn, når børnene er hjemsendt som følge af corona, så kan forældrene nu få barselsdagpenge for selv at passe dem. Det fortalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i går på et pressemøde. En betingelse for at få kompensationen er, at ingen af barnets forældre har mulighed for hjemmearbejde, og at man har opbrugt både sine omsorgsdage og sin afspadsering.

En halv million mennesker flygter fra amerikanske naturbrande. Den amerikanske vestkyst er stadig hårdt ramt af voldsomme naturbrande, og BBC skriver, at mere end en halv million mennesker fra delstaten Oregon er flygtet fra flammerne. Mere end 100 naturbrande raser lige nu i 12 forskellige delstater. Mindst fire mennesker er døde, men det præcise antal kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Et sidste ord

Uhyggelige billeder fra San Fransisco, hvor naturbrandene i USA har farvet byens himmel orange. Det ligner fuldstændig en scene fra filmen Blade Runner 2049.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12