10. oktober 2019

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Den daglige kamp med krokodillen

Jeg drømte i nat, at min far blev slugt af en krokodille. Han gled ind mellem dens frygtindgydende tænder og forsvandt ned i gabet på den. Lidt efter dukkede han op igen. Han havde nøgen overkrop, var solbrændt, med tatoveringer op og ned ad de muskuløse arme. Sådan så han også ud, da han var […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

To dræbt ved formodet terrorangreb i Tyskland. To personer blev i går dræbt i den tyske by Halle, da en person åbnede ild ved en kebabrestaurant og en jødisk synagoge. Angrebet fandt sted under den jødiske højtid Yom Kippur, og gerningsmanden livestreamede angrebet på internettet. Politiet formoder, at angrebet var motiveret af antisemitisme. Der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser.

2

Tyrkiet indleder militæroperation i Syrien. Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan skrev i går på twitter, at det tyrkiske militær har indledt en militæroperation i det nordlige Syrien. Det sker for at nedkæmpe de kurdiske styrker i området. USA’s præsident Donald Trump kalder angrebet en ”dårlig idé,” men gav for få dage siden Erdogan grønt lys til angrebet ved at trække amerikanske tropper ud af området.

3

Regeringen indfører grænsekontrol fra Sverige til Danmark. Grænsekontrollen er en konsekvens af de seneste måneders bandekontrol og eksplosioner i København. Den indføres fra midten af november og vil være punktvis. Regeringen vil samtidig oprette et nyt center for politisamarbejde og kriminalitetsbekæmpelse i Øresundsregionen.

4

300 ton olieforurening fundet på Himmark Strand. I 1950’erne og 1960’erne brugte Danfoss et område ved Himmark Strand på Nordals til at dumpe affald, og nu viser en undersøgelse, at det har sat større spor i naturen end først antaget. Allerede tilbage i september indførte man badeforbud, fordi stikprøver viste store mængder af det kræftfremkaldende stof vinylklorid, og nu viser prøver, at der også er stor olieforurening.

5

Joe Biden støtter rigsretssag mod Trump. Det er første gang, den tidligere amerikanske vicepræsident og nuværende præsidentkandidat offentligt støtter en rigsretssag mod Donald Trump. Biden siger, at præsidenten ”skyder hul” i den amerikanske forfatning. Trump har svaret igen ved at kalde Bidens angreb for ”ynkeligt.”

Nyhedsanalyse

Død og ødelæggelse øst for Eufrat

A man waves a Turkish flag as Turkey-backed Syrian opposition fighters enter Tel Abyad from Turkish gate towards Syria in Akcakale in Sanliurfa province on October 10, 2019. - Turkey has launched a broad assault on Kurdish-controlled areas in northeastern Syria, with intensive bombardment followed by a ground offensive made possible by the withdrawal of US troops. (Photo by BULENT KILIC / AFP)

Af Oliver Stilling
Konspirationsvinklen. Hvis man er lidt konspirationsteoretisk anlagt, er det en nærliggende tanke, at ordren fra USA’s præsident Trump om at trække amerikanske styrker ud af det nordøstlige Syrien med øjeblikkelig virkning er hans bud på en Wag the dog-handling, der skal fjerne fokus fra andre problemer, han har på halsen. I spillefilmen Wag the Dog […]
Læs mere

Et sidste ord

Vi vil gerne af med alt det plastik, der er i verdenshavene. Men hvad gør vi, hvis havene ikke vil af med plastikken? Så må vi ud i en byttehandel.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12