10. november 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Minkmassakren truer demokratiet

For seks dage siden startede den danske statsminister en decideret minkmassakre. Hun gjorde det for at stoppe en farlig sygdom. Men i stedet afslørede hun en anden sygdom, der lige så stille har inficeret de vestlige demokratier og nu truer med at slå patienten ihjel. Fra et pressemøde i Eigtveds Pakhus i København fortalte Mette […]

Kære læser

Netflix versus den frie vilje

Sjovt nok havde de antikke grækere ikke noget begreb om den frie vilje. Platon mente, at sjælen bestod af henholdsvis fornuft, sansning og begær, men fandt altså ikke plads til viljen – og da slet ikke til diskussionen om, hvorvidt den nu var fri eller ej. Nej, den debat kom først med kristendommen og kirkefaderen […]

Spisesedlen

Hver anden kvinde i den danske filmbranche oplever sexchikane. Det viser en ny rapport, der blev bestilt af fire brancheforeninger i 2019. Rapporten beskriver blandt andet voldtægtsforsøg, kvælertag, befamlinger og tilbud om roller til gengæld for seksuelle ydelser. Rapporten viser også, at hver fjerde mand har haft uønskede seksuelle oplevelser i branchen.

Johnson lider stort nederlag i Overhuset. Det britiske overhus har stemt for at fjerne centrale dele af et lovforslag om brexit, der er blevet fremsat af premierminister Boris Johnson og hans regering. Lovforslaget ville gå imod en del af den brexitaftale, som EU og briterne har indgået, og den britiske regering har selv indrømmet, at forslaget er i strid med international lov. Boris Johnson har dog ikke opgivet lovforslaget endnu.

Vaccine mod COVID-19 viser lovende resultater. En vaccine udviklet af medicinalvirksomhederne Pfizer og Biontech har ifølge selskaberne vist sig at være 90 pct. effektiv. Det viser resultatet af den første analyse i forbindelse med et fase 3-studie. De gode resultater skal dog tages med en række forbehold. Virkningen skal analyseres på langt flere mennesker, og man har endnu ikke det totale overblik over bivirkninger, eller hvor længe den beskytter mod virusset.

Perus parlament fjerner præsidenten. Det peruvianske parlament har ved en rigsretssag mandag stemt for at afsætte landets præsident Martín Vizcarra. Vizcarra er beskyldt for korruption, og efter afstemningen siger han, at han vil acceptere parlamentets beslutning. Det er nu kongressens leder, Manuel Marino, der overtager præsidentposten frem til valget i 2021.

Naja Marie Aidt får Det Danske Akademis Store Pris. Det Danske Akademi uddeler i 2020 akademiets Store Pris til forfatter Naja Marie Aidt, oplyser akademiet i en pressemeddelelse. Det skriver Jyllands-Posten. Med prisen følger 300.000 kr. I sin begrundelse skriver Det Danske Akademi: ”Hendes fortællinger kan være grumme og grusomme, men hun er også den subtile metafors digter, der formår at skildre sorg og savn og bruge digtningen til at bryde ud af en ubærlig ensomhed.”

Et sidste ord

I slutningen af oktober døde trommeslager Viola Smith 107 år gammel. Heldigvis lever hendes fede grooves videre.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12