10. december 2018

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Kan menneskerettighederne overleve det ideologiske Europa?

Et af de få minusser ved at bo i en del af verden, hvor levestandarderne er høje, og hvor velfærdsstaten tager hånd om en, er, at man hurtigt finder andre ting at bekymre sig om. I mindre velstående lande bekymrer man sig om at dø ung. I Danmark er vi nogle, der bekymrer os om […]

Kære læser

Den store Nobelpris-dag

Hvad sker der? I Oslo har den 10. december længe været en særlig dato, for det er her, den store Nobelprisfest traditionelt set bliver afholdt. Det er gamle Alfred Nobels dødsdag, og han har gjort det godt, for prisen er stadig den mest prestigefyldte i alle de kategorier, den har sat sig på: Fysik, kemi, […]

Det bedste vi har set

Afghanske kvinder griber til cyklen

Afghanske kvinder griber til cyklen

Tilgiv os; vores pashto (eller dari, for den sags skyld) er ikke særlig anvendeligt, så vi aner ikke, hvad der blev sagt i det her nyhedsindslag på afghansk tv forleden. Men hvor er det eventyrligt at se en masse afghanske kvinder cykle sammen gennem Kabul i kampen for lige ret til uddannelse. Bare se det!

Piketty og det europæiske manifest

Piketty og det europæiske manifest

Den franske posterboy-økonom Thomas Piketty er på banen igen. I selskab med mere end 50 progressive europæiske økonomer, historikere og politikere har han skrevet et manifest, som Le Monde og The Guardian, Der Spiegel, La Vanguardia, Gazeta Wyborcza, La Repubblica og Politiken bringer i dag. Europa er i krise, og der skal nye boller på suppen. Et af forslagene er en ny europæisk forsamling, som skal styre et nyt europæisk skattesystem. Det lyder rigtigt. Læs Pikettys egen kommentar her.

Kashmir holder stadig

Kashmir holder stadig 

Interessen for den tidligere rockmusiker gone billedkunstner Kasper Eistrup blussede noget op med hans portræt af kronprins Frederik. Hans gamle band Kashmir er omdrejningspunktet i denne podcast hos Heartsbeats, hvor musikerne og deres musik bliver nørdet for fuld skrue. Et herligt genhør med et band, der trods en pause siden 2014 stadig holder.

Belgien står i identitetskrise til anklerne

Belgien står i identitetskrise til anklerne

Lørdag gik den ikke længere. Det nationalistiske flamske parti N-VA trak sig ud af Belgiens regering efter længere tids intern splid om FN’s migrationspagt, som bliver underskrevet i Marrakech i dag med premierminister Michel Charles’ deltagelse. Den belgiske journalist og kommentator Wouter Verschelden har en analyse af situationen i Politico Europe i dag.

Så mange boybands!

Så mange boybands!

Det spøjse medie Pudding har lavet en visuelt stimulerende database med de adskillige boybands, som har været inde at vende på Billboard Hot 100 siden 1980. Det er et crazy katalogiseringsarbejde, og man må nok sige, at mange af dem er gået i glemmebogen. Vores ukendte favorit-boyband må være Bell Biv DeVoe, som toppede i 1990. Aldrig hørt om dem, men de er gode (eller i hvert fald okay).

Spisesedlen

Robotter blandede sig i debat om marrakechaftalen. En intern rapport fra Udenrigsministeriet viser, at flere profiler, der er mistænkt for at være robotter, har været med til at dele indhold i protest mod Danmarks tilslutning til Marrakechaftalen, som skete i dag. Profilerne, der som regel har 5.000 venner, hvilket er Facebooks maks, deler konsekvent indhold fra de samme sider og i nogle tilfælde op til 13 indlæg på under et minut.

USA, Rusland, Kuwait og Saudi-Arabien blokerer klimarapport. De fire lande er de eneste af FN’s næsten 200 medlemmer, der nægter at anerkende klimarapporten, som siger, at klimaforandringerne er ude af kontrol. De mener, at man blot skal notere sig rapportens konklusioner og ikke tage dem for videnskabelige fakta.

ISS vil fyre 100.000 ansatte. Den danske servicekoncern planlægger at sælge sine aktiviteter i 13 lande og skære i medarbejderstaben med 20 pct. Det sker efter, at ISS’ aktie er faldet med 18 pct. i år. Aktiviteterne i de 13 lande har genereret en årlig omsætning på cirka 9,7 mia. kroner.

Nikol Pashinyan vinder parlamentsvalget i Armenien. Den 43-årige Pashinyan har siden den såkaldte ”fløjlsrevolution” i maj været fungerende premierminister i landet. Her trak den daværende premierminister Serzh Sargsyan sig efter få uger på posten, da der var massive folkelige protester mod vennetjenester og kammerateri. Pashinyans koalition vinder ifølge Armeniens centrale valgkommission valget med 70,4 pct. af stemmerne.

Stadig ingen svensk regering. Centerpartiet har efter fejlslåede forhandlinger afvist at danne regering med Socialdemokraterna. Centerpartiets leder Annie Lööf udtaler, at hun ikke vil danne regering med Stefan Löfven, fordi han vil have det socialistiske parti Vänster med i en koalition.

Et sidste ord

End ikke i døden vil uheldet holde op med at følge gamle pirat-Jack. I Irland giftede en kvinde sig med det 300 år gamle pirat-spøgelse Jack. Men ak, nu er de gået fra hinanden, og som The Irish Post skriver, så er ”bruddet endnu et nederlag for Jack, efter han angiveligt blev henrettet for at plyndre på de syv have i 1700-tallet.”

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12