1. september 2016

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Magtens korridorer

I det offentlige spektakel kan det ofte virke, som om at de politikere, som står uden for regeringen, har mest at skulle have sagt. De råber i hvert fald højest, og ‘breaking news’-pressen tager da også partiledernes trusler og sågar ultimative krav dødsens alvorligt. Men i det magt-teater, som politik er – og altid har været […]

Det bedste vi har set

‘Ikke en dritt med journalistikk å gjøre’

Nordmændene er efterhånden de eneste, der kigger med beundring mod Danmark. Derfor må vi i det mindste også honorere deres hengivenhed. Morgenbladet, Norges svar på Weekendavisen, har et morsomt interview med Informations nye chefredaktør Rune Lykkeberg, som netop er vendt tilbage til den gamle modstandsavis. Men han kigger sig ikke tilbage. Tværtimod er Lykkeberg én af vores sidste kulturoptimister: ”Det er en viktig oppgave for kritisk teori å si at disse fremskrittene har vi oppnådd. Ellers blir de likegyldige. Du kan ikke stå oppå en forfallshistorie og si at Titanic er truffet av isfjellet og alt er helvete, la oss spille en sang mens dritten synker.”

Skal vi have liv på Mars?

28. august sluttede et rumfartsrelateret projekt på Hawaii ved navn Hawaii Space Exploration Analog and Simulation (HI-SEAS). Gennem et helt år har seks personer levet meget tæt sammen i en kuppelformet bygning på 111 kvadratmeter, som er placeret to tredjedele oppe ad siden på en vulkan. Formålet var et simulere et ophold på Mars. National Geographic har været forbi og se på faciliteterne. Kuppelbygningen er det helt rigtige sted for dig, skriver magasinet, hvis du er ikke-ryger, er i god fysisk form og ikke har noget problem med, at din urin bliver genanvendt. Tjek billederne. Det ser lidt tight ud og ikke så cool som Matt Damons laboratoriebolig på den røde planet i filmen The Martian.

+ Og i forlængelse af den historie skal du ikke snyde dig selv for, hvordan en koloni på Mars ville fungere – fortalt i GIF’s. Mon ikke vi har en person på Mars om ti år?

Spisesedlen

Mistænkt anholdt efter skudduel. Den mistænkte, der skød to betjente og en civil på Christiania i går aftes, er selv blevet skudt, da Politiets Aktionsstyrke stoppede ham, da han forsøgte at flygte fra en adresse i Kastrup.

Lovende resultater i behandlingen af Alzheimers Sygdom. Et lægemiddel kaldet aducanumab er muligvis i stand til at fjerne de giftige proteiner, som starter Alzheimers sygdom i hjernen. Det viser en ny klinisk undersøgelse, skriver Nature. Forskerne kalder resultaterne ”forjættende”, men er dog lidt forsigtige, da lægemidlet stadig befinder sig på udviklingsstadiet.

Regeringen er kommet med otte tiltag mod vold på psykiatriske bosteder. Blandt andet skal der oprettes nye særlige botilbud, hvor personalet får mulighed for at anvende mere magt og tvang, end det er tilladt nu.

Brasiliens senat fjerner Dilma Rousseff fra præsidentposten. 61 senatorer stemte for og 20 imod at afsætte Brasiliens første kvindelige præsident efter anklager om, at hun har sminket statsbudgettet. Selv fastholder hun sin uskyld og mener, at hun er blevet udsat for et kupforsøg. Vicepræsident Michel Temer overtager præsidentposten.

Topchef stopper i Novo Nordisk. Manden, der først var med til at gøre medicinalvirksomheden til én af Danmarks største og nu senest har ledt virksomheden gennem en stor nedtur – Lars Rebien – stopper som adm. direktør.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12