1. juni 2021

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Med sosserne på kræmmermarked

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) drømmer om at indgå en bred aftale om et nyt kontanthjælpssystem – Venstre mener ikke, man bør lytte til Enhedslisten, og Enhedslisten har truet med at vælte regeringen, hvis den bejler til blå blok for at lukke aftalen. Det kan godt være, at en del af sommerens kræmmermarkeder er blevet […]

Kære læser

Demonstrationerne fortsætter i Colombia

Mens folkehelten Egan Bernal søndag kunne kalde sig vinder af det prestigiøse cykelløb Giro d’Italia, fortsatte demonstrationerne i hans hjemland Colombia. Faktisk er der nok ikke så mange, som her har tid til at se cykelløb. Siden 28. april har landet været på den anden ende. En foreslået skattereform har affødt omfattende protester, som sidenhen […]

Det bedste vi har set

Point(s) of no return

Point(s) of no return

Enhver god historie har et point of no return. Men ligger det ikke i begrebet, at der kun kan være ét? Lige meget – denne glimrende webdok forklarer ekstremt pædagogisk de point of no returns, der gælder for klimaet, når vi kigger på henholdsvis vand, is og land.

+ Djøfbladet har sammen med analysefirmaet Epinion lavet en quiz, der skal tage temperaturen på danskernes viden om klimaet. Den er ikke let. Tag den her.

Eneste regel: bare vær dig selv

Eneste regel: bare vær dig selv

Der er ingen skatere på Føljetons redaktion (omend vores direktør lige har købt et skateboard). Gid der var. Det er jo den ultimative frihedsdrøm. Et bræt og fire hjul og så af sted. No worries, bare hold balancen. The New York Times har fået fotografer i hele USA til at tage billeder af det vidunderligt inkluderende skateboard-miljø. Som de skriver: “Måske passer du ind ved ikke at passe ind – den slags steder er der ikke så mange tilbage af.“

Manden med sangteksterne og risengrøden

Manden med sangteksterne og risengrøden

“Dengang kunne man jo ringe til en hvilken som helst embedsmand og lave en historie om, hvad han eller hun sagde. Og det skete også, at der var ting, jeg ikke var enig i.“ Fagbladet Journalisten har et interview med Venstres Bertel Haarder, der ikke genopstiller ved næste valg. Bemærk, at Politikens tidligere P.S.-redaktør Kjeld Hybel medvirker i artiklen, fordi han skrev nogle politiske kommentarer, som Bertel Haarder (vanen tro) tog meget personligt: “I Bertels selvopfattelse er han offer for et karaktermord. Han ser sig som en intellektuel humanist, og han kan ikke se modsætningsforholdet mellem den dannede mand og den brutale udlændingepolitik, der blev ført ud i livet. I hans selvfortælling har han aldrig gjort noget galt.“

Spisesedlen

Vaccinationskalender skrider igen med to uger. Mandag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyse, at de sidste danskere nu vil være færdigvaccinerede et stykke inde i september. Forsinkelsen skyldes færre leverancer fra Moderna, og at vaccinen fra tyske CureVac endnu ikke er blevet godkendt. Regeringen har samtidig bedt sundhedsmyndighederne genoverveje, om vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca alligevel skal tages i brug.

Hviderusland begrænser udrejser. Mandag annoncerede den hviderussiske grænsekontrol, at borgeres muligheder for at forlade landet vil blive yderligere begrænset. I praksis betyder de nye regler, at det bliver så godt som umuligt for hviderussere at krydse landets grænser. Ifølge myndighederne skal begrænsningerne blot inddæmme spredningen af coronavirus – men kritikere køber ikke forklaringen.

WHO omdøber coronavarianter. Fremover vil den britiske coronamutation være kendt som Alpha, mens de sydafrikanske og indiske mutationer henholdsvis vil blive kaldt Beta og Delta. Det annoncerede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mandag. De nye navne skal lette diskussionerne af mutationerne, men også fjerne stigma med hensyn til, hvilke lande de opstod i.

Sygesikringsbeviset kan nu fås som app. Den hedder “Sundhedskortet“, og er tirsdag blevet tilgængelig på både Android og iOS. Det fortæller Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse. Sundhedsmyndighederne anbefaler dog, at man fortsat har sit gamle gule sygesikringskort ved hånden, da det kan hænde, at klinikker endnu ikke kan aflæse appen.

Nye tal viser stor kvælstofudledning i 2019. I 2019 blev der udledt 67.000 ton kvælstof i danske fjorde og kystvande, mens der til sammenligning blev udledt mellem 58.000 og 60.000 ton kvælstof de foregående år. Det viser nye tal fra Aarhus Universitet, som Altinget har fået aktindsigt i. Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Thyge Nygaard, beskriver nyheden som “lidt af en bombe“.

Et sidste ord

En mand og en papegøje, der bare jammer derudad. Se dét er rock’n’roll.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12