1. februar 2017

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Mogadishu tur/retur

En god tommelfingerregel: Hvis man ikke selv tør, er det nok heller ikke trygt for andre. Hvis du er angst for at gøre noget, så påtving ikke andre at gøre det samme. Men sådan tænker papirnusserne imidlertid ikke i det danske udlændingebureaukrati, hvor fejheden og lemfældigheden tilsyneladende råder. Overflyvning af kaos er nok. 24 timer […]

Kære læser

”Den fri kærligheds fritflyvende drillepind”

Kunsthistorikeren Lejla Mrgan, som er involveret i Thorvaldsens Museums store arkivforskningsprojekt, henleder i dagens afsnit af serien om ‘Frihedshelten Thorvaldsen’ Føljetons opmærksomhed på et mindre relief, som siger meget mere om alle tiders største danske billedhugger, end man umiddelbart skulle tro.

Det bedste vi har set

Hvordan ville du have det med, at et menneske, du ikke kendte, igangsatte en eftersøgning på landsdækkende tv, fordi han eller hun engang havde set dig i – lad os sige – Fakta? Det er konceptet i DR3’s nye program ‘Efterlyst kærlighed’.

Spisesedlen

Trump nominerer 49-årige Neil Gorsuch som niende dommer i USA’s højesteret. Det meddelte han på et pressemøde tirsdag aften lokal tid. Niel Gorsuch skal godkendes af Senatet, før han kan indtræde på posten. Bliver han det, vil der atter være konservativt flertal i højesteret.

Anmeldelser af vold mod små børn er næsten tredoblet på fem år. Det viser en rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden. I 2010 var antallet af anmeldte voldsforbrydelser mod børn under ni år 252, mens det i 2015 var steget til 708. Samtidig dokumenterer rapporten, at næsten hvert femte barn vokser op i en familie med alkoholmisbrug; at hvert tiende barn i 7. klasse har været udsat for grov fysisk vold i hjemmet: og at hver ottende pige og hver 15. dreng for seksuelle krænkelser. Direktøren for Børns Vilkår kalder rapporten en øjenåbner og efterlyser handling.

Israel annoncerer 3000 nye bosætterhjem på det besatte Vestbredden. Det er den fjerde af slagsen på blot to uger. Siden Trump, der er stærk Israel-støtte, blev indsat som amerikansk præsident, er det gået stærkt med bosættelser i både tre områder i Øst-Jerusalem og flere steder på Vestbredden. Planer, der har været længe undervejs, men som blev fastlåst under Obama-administrationen, der mente, bosættelserne ville mindske håbet om en tostatsløsning.

Fra 15. juni vil det være slut med at betale ekstra for at bruge data på telefonen i udlandet. Det er ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt resultatet af en aftale, der efter langvarige forhandlinger med europæiske teleselskaber blev indgået i Bruxelles i nat. Fri roaming i EU har været på vej i mange år, men først nu er det lykkedes at lande på engrospriser, der muliggør en pris, hvor alle mobilkunder kan være med.

SAS bekræfter nu planerne om at oprette baser uden for Skandinavien. I en pressemeddelse fortæller SAS, at de nu vil indregistrere fly i et center i Irland og oprette baser i både England og Spanien. De første flyvninger fra de nye baser vil finde sted næste vinter. Planerne har været omdiskuterede, da SAS altid har haft sine fly registreret i Skandinavien og særligt fagbevægelserne frygter, at de nye planer kan ramme ansættelsesvilkårene for SAS’ piloter og kabinepersonale.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12