Streamingkrigen er kun lige begyndt
2019 bliver et blodigt år i streaming-regi. Selvom Netflix med Roma er blevet en del af det helt fine filmselskab, er de ikke nødvendigvis fremtidssikrede endnu. Giganter som Disney og AT&T er på trapperne med deres egne streamingløsninger og vil i et snuptag kunne slå benene væk under Netflix’ bagkatalog. Og netop det bagkatalog må ikke undervurderes, når underholdningsgiganterne i fremtiden skal tilfredsstille deres abonnenter.