Nyhedsanalysen

Er træerne en reel eller blot bekvem løsning på klimaforandringerne?

FILE PHOTO: Sun rays shine through trees in a forest on an autumn morning near Biere, Switzerland, September 26, 2018. REUTERS/Denis Balibouse/File Photo

Skurk eller helt? Den post-apokalyptiske thriller The Happening fra 2008 er klart en af instruktør M. Night Shyamalans værste film i og det siger ikke så lidt. Skal man alligevel sige noget godt om de ulideligt lange 91 minutter, så er det, at det trods alt er lykkedes Shyamalan at finde en atypisk skurk. Spoiler forude: I filmen er det verdens planter og træer, der er de onde. Træerne føler sig truet af mennesket, og derfor har de aktiveret deres indbyggede forsvarsmekanisme, der er en toksisk gas, som får mennesker til at miste besindelsen og begå selvmord. Shyamalans idé med plottet har uden tvivl været at forsøge sig som subtil miljøforkæmpende filmskaber, men han har fået træernes rolle galt i halsen. For noget tyder på, at træerne i virkeligheden ikke så meget prøver at slå os ihjel, som de prøver at redde os.

Vores vigtigste våben. En spritny undersøgelse peger på, at vi ved at genoprette verdens skove i stor skala kan dæmme op for et årtis global CO2-udledning. Forskerne bag undersøgelsen har anslået, at der lige nu er plads til at plante 1,2 billioner ekstra træer i skove, parker og efterladt landjord, og hvis man plantede de træer, ville den positive effekt på klimaet udkonkurrere andre metoder, vi har til at dæmme op for klimaforandringerne. Forskningslederen bag studiet, Thomas Crowther, går så langt som til at sige, at træer er ”vores vigtigste våben mod klimaforandringerne.” Tricket er, at træerne igennem fotosyntese optager CO2 og andre forurenende partikler, lagrer det og i stedet udsender ren oxygen. På den måde fungerer træerne som naturlige filtre for forurening. Mange af verdens lande har da også fået øjnene op for træernes mulige potentiale. Her er blot et par eksempler: New Zealand vil plante 1 milliard træer, Pakistan igangsatte for år tilbage en ”træ-tsunami,” som de stadig lader til at tage ganske seriøst, og for få dage siden kom det frem, at Kinas grønne arealer også er blevet markant større.

Eller hvad … Men træerne vokser ikke ind i himlen, som man siger.  Træplantning synes som en suspekt bekvem løsning på klimaproblemerne, og i forskningsmiljøet er der, trods den nye undersøgelse, uenighed om, hvor stor effekt træplantning har på klimaforandringerne. Sagen er, at skove er mere komplekse end som så. Træer optager ganske vist CO2, men de frigiver også en kompleks blanding af kemikalier, hvoraf nogle kan være med til at varme planeten op. Endvidere kan træernes mørke blade være med til at øge temperaturen, fordi de absorberer sollys. Der er tvivl om, i hvilken grad disse effekter modvirker træernes ”nedkølende” klimaeffekt. Alle forskere er enige om, at træer er gode for miljøet, så uanset hvad havde Shyamalan ikke ret. Spørgsmålet er bare hvor gode, og om vi var bedre stillede ved at bruge tid og penge på andre løsninger. /Andreas Terp Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12