Nyhedsanalysen

Hykleri over forurettelse

Vi er vel nogenlunde enige om, at vi ikke bryder os om hykleri og dobbeltmoral, er vi ikke? Vi kan måske få en følelse af forurettelse eller ressentiment, ja eller lige frem en vrede og oprør i os, når vi oplever hykleriet blandt politikere, klimaaktivister eller vegetarer, men hvad skal vi med den følelse?

Det er måske den følelse vi mærker, når vi i dagens avis læser om brugen af privatfly ud og ind af Davos i disse dage, hvor der som bekendt afholdes World Economic Forum. Et af hovedtemaerne på årets møde er klimakrisen, som der ifølge både program og talere er god grund til at være stærkt bekymrede for, men det stopper dog ikke de høje herre (og damer) i at chartre privatfly i rekordantal, når de begiver sig mod i den schweiziske bjerglandsby. Ifølge Air Charter Service (ACS) kommer der i løbet af det tre dage lange topmøde til at lande næsten 1500 privatfly i lufthavnene i nærheden af Davos, mens et estimat fra Privatefly.com er endnu højere. Her anslås det, at der i forbindelse med topmødet i denne uge kommer til at lande omkring 2000 privatfly i Davos, hvilket er 700 mere end sidste år.

Efterspørgslen på privatfly omkring tidspunktet for topmødet overstiger markant andre store begivenheder, der også normalt vækker stor efterspørgsel. Det gælder blandt andet Super Bowl og Champions League-finalen, som Andy Christie, direktør for privatfly hos Air Charter Service forklarer i en pressemeddelse:

”Vi har haft bookinger fra Hongkong, Indien og USA – ingen anden begivenhed har den samme globale appel.”

Hævnens opbyggelighed

Nu er der i sit udgangspunkt noget helt fantastisk konkret-poetisk over selve setuppet i Davos. Lokationen på en bjergtop i et af verdens rigeste lande må være udtænkt af et mindre geni. Herfra er verdens mest magtfulde mennesker helt fysisk og konkret utilgængelige for demonstranter, uinviterede kritikere eller bare almindelige mennesker, mens de eleveret over resten af verden kan se ned på den og overveje, hvad deres næste træk skal være for at være sikre på, at de kan komme igen næste år.

Retfærdigvis skal det siges, at Davos historisk og generelt har en ret liberal dagsorden, men faktisk er den også sine steder forholdsvis progressiv. Som sagt er klimasagen en stor del af dagsordenen i år, ligesom ulighed er det hvert år, og i øvrigt synes der på mødet at være en udbredt forståelse for, at de rigeste menneskers lykke og rigdom er tæt forbundet med en generel øget velstand. Med andre ord kunne man beskylde de rige og magtfulde mennesker for kun at tænke på verdens problemer, krige og underklasse, fordi det gavner dem selv og deres egen rigdom. Altså: hykleri.

Rundt omkring i verden ser vi oprøret og reaktionen mod denne elitære forskansning. De gule veste i Frankrig, Brexit, Trump, Orban, AFD, SD, DF og vi kunne blive ved. Det er et oprør mod den samme følelse man får, når man møder dobbeltmoralen. Der findes ikke et egentligt ord for den følelse, men det befinder sig i omegnen af forurettelse, svigt, hævn, vrede og ressentiment. Det er destruktive kræfter, hvis eneste opbyggelige kraft i sig selv er elitens angst for at blive ofre for den kraft – gennem oprør (gule veste), gennem protest (Brexit), gennem populisme eller af Guillotinen. Så hvad er den følelse god for? Hvad skal den bruges til. Ja, måske til netop det. Måske til at fastholde de mest magtfulde i frygten for det oprør, uanset hvor destruktiv den måtte være. Den samlede flytrafik, står i øvrigt for 2 procent af verdens samlede CO2-udslip og privatfly udgør af det mindre end 2 promille. /Lasse Lavrsen.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12