Interpol

Puha, det blev ikke russeren

In this Jan. 23, 2018, photo, Kim Jong Yang, the senior vice president of Interpol executive committee, speaks during a press conference in Changwon, South Korea. On Wednesday, Nov. 21, 2028, Interpol elected Kim Jong Yang as its president in a blow to Russian efforts at naming one of their own. (Kang Kyung-kook/Newsis via AP)

Kim Jong-yang tog stikket hjem. På en generalforsamling i Dubai onsdag morgen (dansk tid) valgte repræsentanter for den internationale politisammenslutning Interpols 194 medlemslande med et overvældende flertal på 62,3 pct. af stemmerne den 57-årige sydkoreaner Kim Jong-yang som ny præsident for en fireårig periode. Valget stod mellem to af Interpols fire seniorvicepræsidenter – foruden Jong-yang russeren Alexander Prokopchuk, der er tidligere KGB-mand og embedsmand i Ruslands indenrigsministerium.

Rusland ser ‘rødt’ igen og igen. Prokopchuk har været regnet som favorit til præsidentposten, men i de seneste dage har der været et stigende pres på Interpols medlemslande for at fravælge ham på grund af hans tætte bånd til Ruslands præsident Putin. I går sendte 12 amerikanske senatorer fra begge sider i Kongressen et brev til USA’s justitsminister og udenrigsminister, hvor de på det kraftigste tog afstand fra ideen om Prokopchuk som leder af organisationen, idet Rusland har en historik for at misbruge Interpol til at efterlyse og anholde Putins politiske fjender internationalt. Det litauiske parlament vedtog forleden enstemmigt (88-0), at de kunne trække Litauen ud af det internationale politisamarbejde, hvis Prokopchuk blev valgt. Den argeste kritiker af Prokopchuks kandidatur har været den amerikanskfødte, britiske finansmand Bill Browder, som beskylder Rusland for at misbruge sit medlemskab ved blandt andet at have fået ham anholdt syv gange via en såkaldt Kategori Rød-efterlysning på ham. Det har Interpol dog ifølge BBC afvist er tilfældet. Browder ragede uklar med Kreml, da han i 2012 førte an i en amerikanske kampagne for at indføre sanktioner mod folk omkring Putin.

Vend blikket indad, Interpol. Det forlyder, at Prokopchuk vil fortsætte i sit job som vicepræsident og styrke organisationens ”position i det internationale politifællesskab”. Interpol, der blev oprettet i 1923, er i de senere år blevet beskyldt for uforvarende at have udviklet sig til en forlænget arm for nogle af verdens undertrykkende regeringer. Ud over Rusland har lande som Kina, Iran, Tyrkiet og Venezuela misbrugt systemet til at udstede Kategori Rød-efterlysninger på systemkritikere. Interpol, der ikke har beføjelser til selv at arrestere, har ikke været godt nok til at luge ud i Kategori Rød-efterlysningerne og udbede sig en tilstrækkelig bevisbyrde. Ifølge Bloomberg er antallet af Kategori Rød-efterlysninger firedoblet mellem 2006 og 2016. Interpol kan afvise en Kategori Rød, men så kan medlemslandene imidlertid udstede en ”diffusion”, der svarer til Kategori Rød, men som ikke skal undersøges af Interpol, før den bliver sendt ud. Der er i sandhed noget, der skal ses efter i sømmene. /Oliver Stilling

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12