Yemen

Hvad sker der egentlig i Yemen?

Der er håb for nye fredsforhandlinger i den mere end tre år lange krig i Yemen. En krig, som blandt andet har medført verdens største nuværende humanitære krise. Vi forsøger at give det hurtige overblik over den tragiske konflikt.

A member of the Yemeni pro-government forces walks through destruction in an industrial district in the eastern outskirts of the port city of Hodeida on November 18, 2018, during the ongoing battle for control of the city from the Huthi rebels. (Photo by STRINGER / AFP)

Krigen i Yemen bliver betragtet som én af fire væsentlige stedfortræderkrige, som i den seneste årrække er blevet udkæmpet mellem Saudi-Arabien og Iran. Det gælder krigene i henholdsvis Irak, Syrien, Libanon og, ja, Yemen.

Selve stridighederne mellem Iran og Saudi-Arabien har en lang og kompleks historie, idet de to lande gennem små 100 år har positioneret sig som de to væsentligste magtfaktorer i Mellemøsten. De har begge en stærk, oliebaseret økonomi, og begge bryster sig af at være et hovedsæde for Islam.

Her forekommer de første uenigheder dog også, for i Saudi-Arabien er der et sunni-muslimsk flertal, mens Iran hovedsageligt er shia-muslimsk.

Dette blev særligt udtalt i forbindelse med den iranske revolution i 1979, hvor Irans mere progressive, vestligt orienterede regent, shahen Mohammad Reza Pahlavi, blev frataget magten til fordel for Ruhollah Khomeini, ayatollahen. Revolutionen jog en skræk i livet på Saudi-Arabien, for den cementerede Irans shia-orientering og udfordrede Saudi-Arabiens magtposition. Sauderne frygtede, at den iranske revolution ville inspirere til lignende shia-oprør i andre mellemøstlige lande – inklusive i Saudi-Arabien selv.

Derfor valgte Saudi-Arabien at støtte Iraks offensiv mod Iran i 1980, da Saddam Hussein forsøgte at gå ind i Iran for at bremse følgerne af den iranske revolution. Dette skulle blive den første af en lang række stedfortræderkrige, som siden da er blevet udkæmpet mellem Saudi-Arabien og Iran.

Den nyeste række af disse stedfortræderkrige opstod i kølvandet på Det Arabiske Forår i 2011 – blandt dem altså også krigen i Yemen.

Den brandvarme krig

I forbindelse med Det Arabiske Forår blev Yemens siddende præsident Ali Abdullah Saleh erstattet af sin vicepræsident Abdrabbuh Mansour Hadi. Hadi blev hurtigt højst upopulær blandt Yemens houthier (som tilhører en undergren af shia-islam kaldet zaidismen), blandt andet da han valgte at gøre benzin dyrere for en stor befolkningsgruppe og herudover forsøgte at indføre en række ændringer i landets forfatning.

Dette førte til houthiernes oprør i 2014, hvor de havde held med at indtage Yemens hovedstad Sanaá og drive Hadi på flugt til Saudi-Arabien.

Saudi-Arabien reagerede med at stifte en koalition bestående af dem selv og De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Bahrain, Egypten, Jordan, Marokko, Sudan, Senegal og Qatar. Denne koalition gik ind i krigen i 2015 og kæmper for at genindsætte Hadi.

Det giver krigen to umiddelbare fronter: En saudi-ledet koalition, som støtter Hadi-regeringen, og houthi-oprørerne, som bliver støttet af Saleh-sympatisører og Iran. Iran har ad flere omgange benægtet, at de skulle støtte houthierne, men de fleste er nu enige om, at det blot er spil for galleriet. Særligt når man medregner Irans velkendte svaghed for shia-muslimske grupperinger.

Den vestlige forbindelse

Ud over de to direkte modstridende parter er en række vestlige lande ligeledes involveret i konflikten gennem våbensalg, logistikhjælp, efterretningstjenester og lignende. Det gælder lande som Storbritannien, Tyskland og Frankrig, som på hver deres måde har ydet tjenester til saudi-koalitionen.

Vigtigst i den forbindelse er dog naturligvis USA, som siden Anden Verdenskrig har haft en særlig lun forbindelse til Saudi-Arabien. USA har solgt klyngebomber og F-15 jagerfly til Saudi-Arabien, foruden at de har hjulpet med at genoptanke F-15 jagerfly i internationalt luftrum uden for Yemen. Desuden har USA også foretaget luftangreb mod de områder af Yemen, som er besat af ISIS og AQAP.

De to jokere

For, ja, krigen kompliceres yderligere af det forhold, at terrorgrupperne AQAP (som er en underafdeling af al-Qaeda), og ISIS har udnyttet kaosset til at indtage områder i det sydlige Yemen.

Forvirrende nok har visse AQAP-fraktioner i nogle tilfælde valgt at støtte houthierne, alt imens andre AQAP-fraktioner støtter Hadi-regeringen. Samtidig forsøger ISIS at hævde sig ved at hverve frafaldne medlemmer fra AQAP.

Den humanitære krise

Den nu mere end tre år lange krig har forårsaget, hvad NGO’er som Amnesty International og Røde Kors kalder verdens største humanitære krise. Mere end 10.000 civile er blevet dræbt som direkte resultat af krigen, og herudover er mere end 22 mio. yemenitter afhængige af nødhjælp for at overleve. Mere end 3 mio. mennesker er blevet drevet på flugt, og to tredjedele af yemenitterne har ikke adgang til rent vand. Samtidig er landet plaget af en voldsom koleraepidemi; mere end én million mennesker er blevet ramt af den dødbringende sygdom.

Den humanitære krise er særligt blevet forværret af den blokade, som saudi-koalitionen har indført i farvandene rundt om Yemen. Officielt er blokaden indført for at opsnappe våbenforsendelser til houthi-oprørerne, men på tragisk vis har den også besværliggjort fremsendelsen af livsvigtig nødhjælp til de houthi-kontrollerede områder.

Det ekstra perspektiv

En yderligere forklaring på den helt ekstraordinære humanitære katastrofe skal muligvis findes i det forhold, at Yemen af flere omgange har oplevet at få nedbrudt dets statsapparat inden for ganske kort tid. Først ved Salehs deroute under Det Arabiske Forår, sidenhen ved houthi-oprøret og AQAP’s og ISIS’ indblanding.

I bogen Sort Jord – Holocaust som historie og advarsel fra 2015 påpegede historikeren Timothy Snyder, at en af de helt afgørende faktorer for den voldsomme jødeudryddelse i Østeuropa under Anden Verdenskrig var, at lande som Polen ad flere omgange fik nedbrudt deres statsapparat af både nazi-Tyskland og Sovjetunionen. Det fjernede det bureaukratiske sikkerhedsnet, som ellers skulle have beskyttet landenes udsatte minoritetsgrupper. Til sammenligning reddede markant flere jøder livet i besatte lande som Danmark og Belgien, hvor de statslige institutioner var forblevet nogenlunde intakte.

Snyder bruger denne historiske lektie som en advarsel mod krigene i Irak og Syrien, hvor et lignende nedbrud i statsapparaterne har forværret den menneskelige tragedie. Meget af det samme gør sig i dag gældende i Yemen.

En illustration på Yemens manglende statslige bureaukrati er, at den houthi-ledede regering ikke har været i stand til at finde en tilfredsstillende sanitær løsning på den massive ophobning af skrald i de houthi-kontrollerede områder. Dette har været med til at accelerere de fatale koleraudbrud blandt befolkningen.

Det sker lige nu

Senest har krigen særligt centreret sig om den strategisk vigtige havneby Hodeida, som i øjeblikket er kontrolleret af houthi-oprørerne. I sidste uge iværksatte saudi-koalitionen en ny stribe dødbringende offensiver mod byen, som i første omgang var med til at udskyde de planer, FN og USA havde forelagt om en våbenhvile i slutningen af november.

Mandag annoncerede et højtstående medlem af houthi-oprørerne, at houthierne vil stoppe alle drone- og raketangreb i landet. Det sker samtidig med, at en FN-delegation planlægger at rejse til Yemen for at indlede nye fredsforhandlinger.

Præcis hvornår, de fredsforhandlinger skal finde sted, er endnu uvist.

Den videre læsning

Krigen i Yemen har nu stået på i mere end tre år, og det skorter derfor ikke på beretninger fra det krigshærgede land. Særligt to stykker nyere journalistik skiller sig ud fra mængden:

· New York Times Magazines hjerteskærende langlæser fra tidligere i november, som både forholder sig til de storpolitiske anliggender og de enkeltstående menneskelige skæbner i landet.

· DR’s Mellemøstkorrespondent Puk Damsgårds dagbog fra Yemen, som omhandler alt det liv, der udspiller sig bag krigens kulisser.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12