Ny serie

Vi skal helt tæt på kineserne

Kinesiske turister booster verdensøkonomien, og riget i midten opfordrer sine borgere til at udforske fremmede kulturer. Mundvandet løber hos den globale turistindustri – også i Danmark, hvor erhvervsdrivende og kulturinstitutioner har øjnet østens guldæg. Men kineserne bliver samtidig beskyldt for at være uhøflige og støjende og for at skabe kaos i bybilledet. I føljetonen ‘Kineserne kommer!’ tager Kristian Lauritzen pulsen på de kinesiske rejsendes syn på verden og den danske turistbranches blik på kineserne. Fotos: David Williams.

Kinesisk turisme i Danmark. Fotograferet til F¯ljeton.

Den nu forhenværende erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) så et uendeligt potentiale i kinesere på dansk jord. 2017 var officielt dansk-kinesisk turismeår, og ved dets begyndelse bebudede ministeren regeringens ambition om, at antallet af kinesiske overnattende i Danmark skulle stige med 25 pct. i løbet af to år. Et par måneder senere gav en lempelse af de kinesiske visumregler et ordentligt spark i ambitionen, der blev skruet op til 40 pct.

”Tyskland, Sverige og Holland er brødet og smørret i dansk turisme. Men skal vi åbne for nogle, der bruger flere penge, og skal vi have fat i vækstmarkederne, er Kina interessant,” sagde ministeren dengang til Politiken.

Ifølge VisitDenmark steg antallet af kinesiske overnattende i Danmark fra 55.000 i 2008 til 228.000 i 2017. Derfor var skuffelsen stor, da turistorganisationen i 2018 meldte ud, at der kun havde været en stigning på tre pct. kinesiske gæster det forgangne år. For få hotelsenge var en del af forklaringen – herunder budgethoteller til den store gruppe af middelklasse-kinesere, der i lighed med deres mere velhavende landsmænd, er begyndt at besøge Norden. Andre branchefolk har sagt, at vi skal blive bedre til at vise kineserne, at der er flere delikatesser i vores buffet af attraktioner end Amalienborg Slot og Den Lille Havfrue.

Kinesiske turister på Langelinie. Vi har skraveret Den Lille Havfrue væk af sparehensyn, idet efterkommere af billedhuggeren Edvard Eriksen, som har udført havfruen, rask væk sender kæmperegninger af sted, hver gang danske medier bringer et billede af skulpturen, selv om man skulle tro, at den var allemandseje (men det er en anden historie). Foto: David Williams

Kinesernes mulighed for at rejse ud i verden begyndte, da Kinas daværende leder Deng Xiaoping åbnede op for landets økonomi i 1980’erne. Dengang dog kun med grønt lys til Storkina – det vil sige Taiwan, Macau og Hong Kong. Den globale udrejse tog for alvor fart i 1995, da Kina lancerede sit Approved Destination Status Program. Cirka 10 år senere blev stort set alle europæiske lande blåstemplet som rejsedestination for Kinas borgere.

I dag har lidt under 10 pct. af Kinas 1,4 milliarder indbyggere et pas. Alligevel er kineserne det mest rejsende folkefærd i verden, og de bruger flere penge end alle andre nationaliteter. Ifølge Verdensbanken brugte kinesiske turister 261 milliarder dollars i udlandet i 2016 med en forskel på 100 milliarder ned til amerikanerne. På World Economic Forum i år forudså direktøren for det kinesiske rejseselskab CTrip, at antallet af kinesiske pas vil fordoble i 2020. Kinesiske turister er – med en omskrivning af en engelsk kliché – en kraft, der ikke skal undervurderes.

Uciviliseret turisme

Men kineserne har også fået ry for at larme, være uhøflige, tale med mad i munden og ikke indstille sig på de lokale normer rundt om i verden. I 2015 lancerede et schweizisk bjergresort specialtog til kinesiske gæster på grund af klager over deres opførsel, og ifølge en række mere eller mindre seriøse målinger har kinesere indtaget uriasposten som de mest upopulære turister på verdensplan. I 2013 var Kinas vicepremierminister Wang Yang ude og beklage, at kinesiske turister ”ødelægger det kinesiske folks omdømme”, og som naturlig konsekvens heraf udformede regeringen en ‘Guidebog til civiliseret turisme’ på 64 sider med råd til god opførsel i det offentlige rum: lad være med at pille næse og optage toilettet i for lang tid, lad være med at lyve samt en række andre distinkte anvisninger.

Den hurtige udvikling i Kinas økonomi og opblødningen af landets rejserestriktioner har givet millioner af kinesere mulighed for at rejse, som de ikke havde før. Mere rejsevante folkefærd har haft længere tid til at kalibrere deres opførsel, så den passer til det samfund, de er rejst til, fortæller Matias Thuen Jørgensen, som for nyligt har afsluttet sin ph.d. om kinesisk turisme i Skandinavien hos The Hong Kong Polytechnic University.

”Kinesiske turister rejser ofte i store grupper, ligesom danske turister gjorde i 1970’erne. I takt med at kinesernes rejseerfaring stiger, begynder flere at rejse i mindre grupper. Dem lægger vi ikke mærke til i samme grad. Samtidig bredes velstanden ud til flere områder i Kina, så nye grupper af kinesiske turister skal i gang med den fase, hvor man er på gruppetur og finder ud af, hvad det vil sige at være turist,” siger forskeren, der mener, at den blandede opfattelse af kinesiske turister nok har sin rødder et sted mellem fordomme og generelle kulturforskelle.

”Hvis vi forventer, at kineserne råber højt, er vi sikkert mere tilbøjelige til at lade os bekræfte i det syn. Men kinesere er også vant til at bo flere mennesker sammen på lidt plads. For kinesere er et behageligt rum at opholde sig i fuld af larm, liv og mennesker.”

Kineserne elsker H.C. Andersen. Foto: David Williams

Ved hjælp af en god portion anekdotisk bevisførelse prøver vi i føljetonen ‘Kineserne kommer!’ at finde svar på, hvordan danskerne ser på kineserne, og på hvordan kinesere ser på den verden, de har fået adgang til. Onsdag er vi med til gallaevent på Den Blå Planet i anledning af Air Chinas nye forbindelse fra Kastrup til Beijing. På lørdag er vi på rundtur i trekantsområdet med kinesiske rejseagenter, hvor VisitVejle klæder erhvervsdrivende på med ”Gør dig Kina-klar-kurser”.

I næste uge er vi på Oslo-båden med søsyge kinesere, og vi render ind en kinesisk haute couture-designer i København og møder kinesere i selskab med Laila Liu – en matriarkalsk opdraget dansk-kinesisk rejsedirektør, som drømmer om at udgive en selvbiografi med referencer til H.C Andersens eventyr.

Ni hao og på gensyn!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12