Overblik

Fem aftaler, der skal løse EU’s migrantkrise

Tidligt i morges blev EU-landenes stats- og regeringsledere endelig enige om et fælles dokument, som skal afhjælpe migrantpresset fra syd. Her er aftalens fem vigtigste punkter.

EU's chief Brexit negotiator Michel Barnier talks to the media as he arrives at a European Union leaders summit in Brussels, Belgium June 29, 2018. REUTERS/Francois Lenoir

Klokken 4:34 blev EU-lederne enige om migranter og flygtninge. Det er ellers et område, der har splittet landene i årevis, og under hele forløbet var det usikkert, om der overhovedet ville kunne findes et kompromis, men her til morgen står de tilbage med et dokument, som de fleste lande og politikere fra højre til venstre virker tilfredse med.

“I aften tog vi et vigtigt skridt. Mange forudså umuligheden af en aftale. Mange forudså de nationale løsningers triumf, men i aften lykkedes det os at finde en europæisk løsning”, lød det blandt andet fra den franske præsident Emanuel Macron tidligt fredag morgen. Selv Italiens nye premierminister, Giuseppe Conte, erklærede sig tilfreds med resultatet.

“I dag er Italien ikke længere alene. Vi er tilfredse,” sagde han.

Her er fem centrale punkter i aftalen (der kan læses i sin helhed her), som grundlæggende går ud på at udvide allerede eksisterende aftaler.

Lukkede opsamlingscentre i og uden for EU

I aftalen fremgår det, at EU-kommissionen skal undersøge muligheden for at oprette såkaldte opsamlingscentre både i de lande, hvor de bliver samlet op – altså i lande som Italien Grækenland og Spanien – og som noget nyt også i tredjelande for flygtninge og migranter, som reddes uden for EU’s søterritorium. Det kan for eksempel være de nordafrikanske lande.

Asylansøgere, hvis sag er under behandling må ikke rejse ud af landet

Lejrene vil, i perioden hvor asylansøgernes sag behandles, være lukkede, så personen ikke kan rejse ud af lejren eller til et andet land. Til gengæld skal de centre, som EU-landene frivilligt kan påtage sig at huse, sikres en hurtig proces, som kan sortere mellem migranter, der har ret til international beskyttelse – flygtninge – og økonomiske migranter, som skal returneres.

Modtagerlandene har ikke ansvaret

Lande, der samler migranterne op, vil ikke længere stå alene med det endelige ansvar for dem, men det vil blive et fælles EU-anliggende. Omvendt kan intet land blive tvunget til at tage imod dem efter en særlig fordelingsnøgle.

Hårdere ydre grænse

Tidligere har udtrykket Fort Europa været et kontroversielt begreb, men i nattens forhandlinger stod det klart, at det er et fælles ønske at styrke EU’s ydre grænser endnu mere end tidligere. EU-lederne er således blevet enige om en markant bedre bevogtning af EU’s ydre grænser, og de øger dermed støtten til lande som Spanien, Ungarn, Italien, Grækenland mfl.

500 milliarder Euro til Afrika-fond

EU-lederne er meget klare på, at de socioøkonomiske forhold i blandt andet Nordafrika er problemets kerne og vil derfor overføre 500 millioner euro, eller næsten fire milliarder kroner, til EU’s Afrikafond, som skal hjælpe afrikanske lande med at forebygge migration. Beslutningen ledsages af en tekst om at satse endnu mere på at hjælpe.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12