Kære læser

Den iranske sensation

TOPSHOT - Fans of Iran stand in the fan zone in Kazan, on June 18, 2018, during the Russia 2018 World Cup football tournament. / AFP PHOTO / Luis ACOSTA

Er du klar over, hvor tæt Irans fodboldlandshold var på at gå videre til mellemrunden ved VM i fodbold i aftes? Og er du klar over, hvor stor en sensation det ville have været?

Iranerne spillede mod de forsvarende europamestre fra Portugal, og efter en 1-0-sejr over Marokko og et smalt nederlag til Spanien kunne de faktisk mere eller mindre selv afgøre, om de skulle gå videre. De skulle bare vinde kampen. Det var der naturligvis ingen, som troede på; ukendte iranske fodboldspillere mod en række af verdens bedste – André Silva, Bernado Silva og naturligvis Cristiano Ronaldo – no way. Og pengene ville kun give en halv gange igen, hvis man satte dem på Portugal. Alligevel stod den få sekunder før tid højst overraskende 1-1, da bolden havner for fødderne af Irans Mehdi Taremi, der til daglig spiller for det lidt kommune hold Al-Gharafa i den qatarske liga. Han er alene mod Portugals målmand Rui Patricio. Et mål vil sende Iran videre og Portugal ud.

Og hvis vi lige fryser billedet der et øjeblik, så var der faktisk en anden mulighed for, at Iran kunne gå videre til mellemrunden alene ved resultatet 1-1. I så fald skulle Marokko lige så sensationelt slå de spanske VM-favoritter i en kamp, der blev spillet samtidig, og her er overraskelsen lige så tæt på i dommerens overtid. Marokko fører 2-1, da Spanien sikrer sig udligning og dermed er videre, men næsten inden bolden er havnet i nettet, har dommeren fløjtet for offside – og Iran videre. Så stopper dommeren op. Han tager sig til sin øresnegl og laver VAR-tegnet.

Kvinder og fodbold

I netop de sekunder stod tiden stille på Irans nationalstadion Azadi. Her havde Irans indenrigsministerium stillet en storskærm op, og for første gang i 40 år var alle velkommen – også kvinder.

“Det er den største sejr ved dette VM,” udtalte Tajebeh Siawoshi, en kvindelig iransk aktivist, ifølge det iranske nyhedsbureau ISNA inden kampen. Både nationalt og internationalt har forbuddet været kritiseret i årevis, og helt op til til kampens start var det hele ved at falde til jorden, da politiet ønskede at aflyse begivenheden med henvisning til ”problemer med infrastrukturen”.

Men ”vi er altid magtesløse i to ting. Kvinder og fodbold”, lød det ifølge sociale medier fra en politibetjent nær arenaen, da forbuddet til sidst faldt, og stadionet åbnede. Aktivister er sikre på, at begivenheden kan være løftestang til at få fjernet forbuddet om at lade kvinder få adgang til at se fodbold på stadion. Argumenterne fra især ultrakonservative kræfter har blandt andet været, at kvinderne ikke skulle se mænd opføre sig dumt og lytte til deres platte slogans. ”Jeg vidste ikke, at det var så sjovt at råbe i to timer og være tæt på et hjertestop,” skrev en kvinde på Twitter.

Mon ikke alle iranske hjerter – mænds såvel som kvinders – stoppede i de sekunder, hvor Mehdi Taremi befandt sig en meter fra målmand Patricio, der allerede havde sat sig. Men med centimeters unøjagtighed suser bolden forbi Patricio og også forbi den venstre stolpe i sidenettet.

Og i Spaniens kamp har dommeren lyttet færdig til sin øresnegl, der er forbundet til VAR-dommeren foran tv-skærmene. På den langsomme gengivelse og med computeranimationer, kan man tydeligt se, at den spanske La Liga-spiller Iago Aspas alligevel ikke var offside. 2-1 til Spanien, der går videre sammen med Portugal. Sensationen udebliver. I hvert fald i fodboldens verden. I Teheran har man stadig  lov at håbe på, at den langsomt kommer rullende, og at festen på Azadi var et lille skridt.

Men husk nu, at det bare er fodbold. Også når Danmark i dag skal møde VM’s dyreste hold om en plads i mellemrunden. KOM SÅ, DANMARK!

/Lasse Lavrsen

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12