Nyhedsanalysen

USA trækker sig fra FN's Menneskerettighedsråd – og hvad gør verden nu

De håner menneskerettighederne, forklarede USA’s FN-ambassadør, Nikki Haley, om FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC) på et pressemøde her til formiddag. Her stod det klart, at USA ville trække sig fra det ”pløre af politisk bias”, som de mener, rådet består af, og kalder det ”hyklerisk og selvtilstrækkelig”.

U.S. Ambassador to the United Nations Nikki Haley delivers remarks to the press together with U.S. Secretary of State Mike Pompeo, announcing the U.S.'s withdrawal from the U.N's Human Rights Council at the Department of State in Washington, U.S., June 19, 2018. Som det første land nogensinde har USA valgt at trække sig fra FN's Menneskerettighedsråd. Det sker i protest mod manglende reformer. Det skriver Ritzau, onsdag den 20. juni 2018.. (Foto: TOYA SARNO JORDAN/Ritzau Scanpix)

Det blev ikke direkte sagt på pressemødet i morges, men der kunne være en sammenhæng mellem den situation, USA har skabt for sig selv ved den mexicanske grænse, og så landets udtrædelse af FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC). Det må være en naturlig konsekvens, når man som land har vedtaget en lov, der de facto betyder, at mere end 2000 børn nu holdes indespærret i bure, kunne man mene, men USA har igennem en lang periode sagt, at de agtede at forlade rådet.

UNHRC blev skabt i 2006 og er i flere omgange blevet hårdt kritiseret af blandt andre USA for at være anti-israelsk og villige til at optage lande, der notorisk overtræder menneskerettighederne. Rådet har det seneste år vedtaget fem resolutioner imod Israel, hvilket er mere end mod Syrien, Nordkorea og Iran tilsammen, som USA’s FN-ambassadør, Nikki Haley, fremhævede på pressemødet.

“Det er et klart bevis for, at rådet er mere motiveret af politiske motiver end menneskerettigheder,” sagde Haley.

FN’s Menneskerettighedsråd består af 47 medlemmer, der vælges af FN’s Generalforsamling for tre år ad gangen. Der tildeles et specifikt antal pladser i rådet til hver verdensdel, så der er 13 for Afrika, 13 for Asien, seks for Østeuropa, otte for Latinamerika og de caribiske stater og syv for Vesteuropa og andre. I den forbindelse fremhævede Nikki Haley optagelsen af Congo som medlem, samtidig med at der blev fundet massegrave i landet, ligesom ingen har adresseret overtrædelserne af menneskerettighederne i lande som Iran og Venezuela. Kina, Rusland, Saudi Arabien, Algeriet og Vietnam er også medlemmer af rådet.

“Når et såkaldt menneskerettighedsråd ikke kan få sig selv til at adressere de massive krænkelser i Venezuela og Iran og samtidig optager Congo, ophører rådet med at være sit navn værdigt,” sagde Haley og kaldte det en ”hyklerisk og opportunistisk organisation, der latterliggør menneskerettigheder”.

Hun understregede dog, at USA ikke har i sinde at forsømme sine humanitære forpligtelser.

“Jeg vil gerne gøre det krystalklart, at denne beslutning ikke er at flygte fra vores menneskerettighedsforpligtelser,” sagde hun.

Siden oprettelsen af UNHRC har USA været i et konfliktfyldt forhold til det. Bush-administrationen boykottede det ligefrem fra starten med mange af de samme begrundelser som Trump. USA’s daværende FN-ambassadør var John Bolton, der i dag er Trumps sikkerhedsrådgiver og en stærk kritiker af FN. Det var først under Obama i 2009, at USA blev en del af rådet.

Reaktionerne

Reaktionerne har verden over været blandede. Her hjemme har Dansk Folkeparti lige frem råbt et trefoldigt hurra for beslutningen ifølge Søren Espersen, der opfordrer til, at Danmark straks følger trop. Allerhelst så han, at rådet blev opløst.

“Der er ingen menneskerettigheder i det råd, det er en ren farce, der er i lommen på de mest fundamentalistiske arabiske stater,” siger Søren Espersen til DR.

FN’s generalsekretær António Guterres, beklager USA’s beslutning og havde foretrukket, at de var blevet, og det samme siger den britiske udenrigsminister, Boris Johnson:

“Det har ikke været nogen hemmelighed, at vi meget gerne havde set en reform af UNHRC ske indefra og ikke ved at forkaste det,” skriver han i en pressemeddelelse. Også menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch er skuffede over beslutningen, som de gennem deres direktør, Kenneth Roth, kalder “en endimensionel menneskerettighedspolitik,” der kun går ud på at forsvare Israel for kritik.

Til gengæld virker Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mere i tråd med Søren Espersen og var blandt de første til at rose USA for deres “modige beslutning.”

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12