Nyhedsanalysen

Burkaloven rammer hipsterne og ofrene

Serie til MS om Hipsters. Her er drengene fra GANT i Pilestræde.

Nu er ingen af os på denne redaktion uddannet jurister, men hvis vi nu var, er vi ret sikre på, at vi ville kalde det nye burkaforbud for noget rod. Juraen virker rodet, formålet virker rodet, den mulige håndhævelse kan blive noget frygteligt rod, ligesom straffen kan blive noget rod.

Her til morgen er det efter ugers uvished blevet afgjort, at vi nu får regeringens omdiskuterede burkaforbud. Forbuddet hang ellers i en tynd tråd, efter at Liberal Alliance gav sine partimedlemmer lov til at stemme nej til forslaget, men i sidste time er Socialdemokratiet kommet regeringen til undsætning.

Som betingelse for at støtte forslaget har Socialdemokratiet dog krævet et lille fingeraftryk. Derfor fremgår det nu af det endelige lovforslag, at det er op til politiet at vurdere, om en person, der overtræder tildækningsforbuddet, er udsat for social kontrol “eller vold” og i den forbindelse sikre den rigtige hjælp. Det er helt uklart, hvordan politiet skal vurdere, med hvilken frivillighed kvinden overtræder forbuddet, og her starter rækken af uklarheder og rod. Lad os bare tage tre af de mest oplagte én for én.

1) Hvad er tildækning? Juristerne i Justitsministeriet har afgjort, at et decideret burkaforbud vil være i strid med grundloven, og derfor er det endt med, at det også vil være forbudt at tildække sit ansigt på offentlige steder med eksempelvis en hue, en hætte, et tørklæde eller et kunstigt skæg, med mindre det har “et anerkendelsesværdigt formål”. Et sådan formål kan eksempelvis være, at man pakker sig ind i vintertøj, fordi det er koldt, eller bærer et kostume i forbindelse med fastelavn. Men hvis du nu f.eks. er kendt – eller ude med din elskerinde og ikke ønsker at blive genkendt – ja, eller bare gerne vil have en bamseheldragt på af den ene eller den anden årsag, kan du altså blive straffet.

Vi kunne sikkert finde på mange flere åndsvage situationer, hvor en tildækning ville være tænkelig uden at have et “anerkendelsesværdigt formål” (polterabend’er, klovne-konferencer, psykisk sygdom eller en amatørskuespiller, der under generalprøven til Dyrene i Hakkebakkeskoven pludselig må hente sit syge barn i SFO’en) – det korte af det lange er, at man er inde at pille ved noget ret fundamentalt, fordi man egentlig bare ikke har lyst til at se på en helt bestemt klædedragt, og det resulterer altså i noget rod.

Nu hvor det bliver ulovligt at bære kunstigt skæg og briller, kan man også frygte en pludselig bølge af arresterede hipstere. Hvem ved, om journalisten Torben Sangilds skæg er ægte, og hvad med hans runde briller? Er der styrke i? Vi kommer i hvert fald til at foretage en civilarrestation, næste gang vi ser ham.

2) Hvem skal straffes? Vi har været inde på uklarhederne omkring politiets vurderinger af, med hvilken intention burkaen er taget på, inden man forlader hjemmet, men hvad der er endnu mere underligt er, at det vel er kvinden, man kommer til at straffe under alle omstændigheder. Vi har allerede en udmærket lov, der skal straffe mennesker, som tvinger andre til at tage tøj på eller på anden måde undertrykker, men med denne lov kommer vi til at straffe offeret. Undskyld den usmagelige sammenligning, men det svarer vel ret beset til at gøre det ulovligt at blive voldtaget for at undgå, at det skulle ske. Bøden for at bryde tildækningsforbuddet starter på 1.000 kroner og stiger op til 10.000 for til sidst at give en fængselsstraf, og det vil i så fald være offeret, der skulle afsone den.

3) Hvem skulle det stoppe? Hvis vi anerkender, at nogle mænd undertrykker deres ægtefælde ved, mod deres inderste ønske, at tvinge dem til at bære muslimsk klædedragt (eller bamseheldragt), for det er vi helt med på kan ske, så må vi nok også antage, at de samme mænd ikke er så berørte af, at deres koner skulle få en bøde. Eller at kvinderne for den sag skyld ikke bare bliver holdt hjemme og altså aldrig bliver en del af noget som helst frit og lige samfund, før de med vold, magt og Dannerhjem bryder ud af undertrykkelsen. Det kommer tildækningsloven næppe til at hjælpe dem med.

Loven er naturligvis symbolpolitik, og det har vi heller ikke noget problem med. Det er der så meget, der er, men der er bare ikke så mange love, som vi lige kan komme på, der stiller flere spørgsmål, end de besvarer, og som i øvrigt piller ved en fundamental ret ved at klæde sig nogenlunde, som man har lyst. /Lasse Lavrsen

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12